Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 19. Oktober 1884 - Schandorph, S. Gamle Sorø. Digtcyklus - Tolstoy, Leo. En Rekognoscering. Fortælling. Fra Russisk ved Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3i
Nr. 3-
deil Gang med onde og med bitre Ord
jeg hidsig svor
min Tunge til Satirens Uraad at spidse,
men sjællandsk-blod i Sind
lod Dame vifters Vind
formildende bestryge Kind og Isse.
De fagre Kvinder fra min Ungdoms Aar
gjenvakte gaar
i Dansen under Lysekroneskinnet.
Men deres Herrer — nej,
dem kjender jeg jo ej!
Jeg bliver dum. Forvirret raver Mindet.
Beruset er det, foler jeg jo nok.
Hin Billedflok
jeg spidder paa Forstandens kolde Spiger.
. . . Ak de, som danser der
med Ungdoms Rosenskær,
er Dotre af min Ungdoms unge Piger.
V.
Jeg saa da saa gjærne
de Steder igjen.
I Iver Kilde, hver Stjærne
mig hilste som Ven.
Frit løfted mit Bryst sig,
hvor Frygt mig forfulgte,
jeg tumler med Lyst mig,
hvor sky jeg mig dulgte.
Thi Fortid forsoner
med Nutid sig blødt;
med Livsroster toner,
hvad længe laa dodt.
Hvad fordum mig ægged
mig faar til at smile,
og Odden er knækket
paa Bitterheds Pile.
Men her de betvang mig
paa Sjæl og paa Krop . . .
Vel — derfor jeg svang mig
til Ungdomstrods op.
Kasernetugls Arme
vel skulde mig kue,
til indestængt Harme
brast ud i en Lue.
Jeg ypper ej Kiv om
en bortvejret Drøm,
jeg sér nu mit Liv som
en lovbunden Strøm.
Tit saa jeg ej Fyret
paa natlige Vagter,
men véd, jeg blev styret
af evige Magter.
Det bliver saa stille
i Natten saa lun,
kun Luftninger spille
saa blode som Dun.
Ln Flaggermus svinger
sig tæt om min Pande.
... De risler, de klinger,
de levende Vandel
En Rekognoscering.
Fortælling at Leo Tolstoy. Fra Russisk ved Thor Lange.
I.
I Jon niende Juli kom Kaptejn Chlopow i
Gallauniform med Epauletter og Slængsabel, en Mundering,
i hvilken jeg siden min Ankomst til Kavkasus endnu
ikke havde set ham, ind af den låve Dor i min
Barak.
Jeg kommer lige fra Obersten, sagde lian til
Svar paa det spørgende Blik, hvormed jeg modte
ham. »I Morgen rykker Bataillonen ud.
Hvorhen? >
Til Kara Tepé. Dér har hele Troppestyrken
faaet Ordre til at stille. —
«Og derfra skal der formodentlig foretages en
eller anden Bevægelse?
Det er troligt nok.» —
Men hvorhen? Hvad er Deres Mening?
«Hvor skulde jeg kunne have nogen Mening
derom? Jeg siger Dem kun, hvad jeg véd. I Mat
kom en Tartar sprængende fra Generalen med Ordre
til Bataillonen om at rykke ud og lage Tvebakker med
for to Dage; men hvorhen og i hvad Hensigt og for
hvor lang Tid, derom, lille Ven, er det ikke min
Sag at spörge. Jeg har Ordre til at gaa, og saa
gaar jeg.»
«Men naar der ikke bliver taget Tvebakker med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
