Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 26. Oktober 1884 - Madsen, Karl. Hans Makart - Tolstoy, Leo. En Rekognoscering. Fortælling. Fra Russisk ved Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 7
HJEMME OG UDE.
Nr. 2.
om hans Ledelse af Festoptoget ved det østerrigske
Kejserpars Sølvbryllup 1879 — uden TvivI hans
ypperste Værk — om det famøse Giftermaal med
Danserinden Bertha Linda, 0111 Malerens uhelbredelige
Melankoli og den forfærdelige Sindssygdom, der har
forberedt og fremmet hans pludselige Dod.
Hamburger Nachrichten har paa den mest
hensynsløse M«-iade af Verden meddelt, at Makart er
faldet som et Offer for Venus Vulgivaga, at han bar
paa en Rygmarvstæring fra de Bakkanaler, som har
været Forbilleder for hans første store, berømte
Billede: Pesten i Florentz , senere omdøbt til »De 7
Dødssynder og En udsvævendes Drøm . Officielt
meddeles der, at Makarts Sygdom er fremkaldt ved
hans alt for rastløse Produktivitet, og denne har
virkeligt været kolossal. En tredje Version vil vide, at
Makart gjennem lange Tider havde lidt af
Storhedsvanvid, og at denne kun skiftede Fonn og blev til
almindeligt Vanvid, fordi hverken Makarts Billeder
eller Makarts Person i Paris fik den begejstrede
Modtagelse, som han havde ventet for dem.
Hvorledes dette end forholder sig, saa er det
sikkert, at Makarts Sindssygdom antog en Form, som
synes bestemt af en straffende Nemesis’ bitre Spot.
Vilde en Romanforfatter have skildret en
Kunstnerkarakter som Makarts og slutteligt have ladet ham
blive sindssyg paa denne Maade, saa vilde man have
sagt, at det var ufint og umuligt. Virkeligheden er
dristigere end Romanerne. Den ulykkelige Mand,
hvis Kunst er saa prangende og saa tom, led under
den fixe Idé, at hans Hoved var — en Malerkasse.
Hans Makart er fodt i Salzburg 1840. Han var
oprindeligt Elev af Piloty, men brod hurtigt med al
akademisk Tvang og samtidig med alt ærbødigt og
omhyggeligt Studium efter Naturen. Han gjorde
Kopier efter de store Venetianere og tog sig for at
fortsætte disse Malere. Tidlig berømt, udnævntes han
til Professor i Wien, fik store Bestillinger, tjente en
kolossal Formue og uddannede Elever, der er kommen
Glansbilledernes Stil endnu nærmere end selve
»Mesteren*. Makart har rejst meget, han har besøgt
Ægypten og ogsaa opholdt sig i Kjøbenhavn, hvorfra
han siges at have medført en Kopi af den rigt
broderede Dragt, som Frederik den tredje skal have
baaret ved Prinsesse Frederike Amalies Daab.
Alle officielle Æresbevisninger blev Makart til
Del. Paa Verdensudstillingen 1878 tiikjendtes han
enstemmigt den store Hædersmedaille. Alligevel hed
det sig, at en berømt Kritiker, der efter Makarts Ønske
havde indbudt de franske Kunstnere, med hvem
denne ønskede at stifte Bekjendtskab, fik Afslag af
flere, og de, der var mødte, gjorde nok ikke paa
langt nær tilstrækkeligt Væsen af det tyske Geni.
Som en ret karakteristisk Prøve paa den Maade, paa
hvilken de fleste af de franske Kritikere under mange
forbindtlige Buk affærdigede sig med Makart, kan
anføres Charles Blancs Dom om Makarts Portræter:
»Man har paastaaet, at der var lagt fuld saa megen
Vægt paa Dragten, som paa Hovedet. Det er sandt,
har jeg svaret, men er en Verdensdames Toilette
ikke Halvdelen af hende selv?«
1 Wien var Makart ansét for en Halvgud. Hans
Begravelse fandt Sted Mandagen den sjette Oktober
Kl. 3. »Længe før havde der rundt om i
Gaderne samlet sig en umaadelig Menneskemasse, og
hele Vejen fra hans Hus til Karlskirken, hvortil Liget
skulde bringes, dannede Folk af alle Stænder Spalier
trods det kolde, regnfulde Vejr. To Hundrede
Politibetjente var opstillede for at holde Orden. I Gaderne,
hvor Toget skulde gaa, var alle Gaslamperne
floromvundne. Ti unge Kunstnere bar Kisten ned paa
den med 8 Heste forspændte Ligvogn, medens Enken
strittede imod og skreg som en afsindig, at hun vilde
beholde Liget. Efter Ligvognen kom tre Vogne med
Kranse og et umaadeligt Følge til Vogns og til Fods.
Den foreløbige Jordefærd fandt Sted paa en af
Kirkegaardene; senere vil Liget blive bragt til det Pantheon,
som Wiens Kommune har ladet bygge for berømte
Mænd.
Med denne Begravelse vilde Makart selv have
været tilfreds.
En Rekognoscering.
Fortælling af Leo Tolstoy. Fra Russisk ved Thor Lange. i.Sluitei).
V.
Klokken syv om Aftenen rykkede vi trætte og
støvede ind ad den brede forskansede Port i
Fæstningen N. Solen gik ned og kastede røde,
skraat-faldende Straaler paa de maleriske Bastioner, hen
over Haverne med høje Lavrbærpopler, der
omgav Fæstningen, ud over de gullige Marker og
op over de hvide Skyer, som flokkende sig rundt om
Snebjærgene og ligesom efterlignende dem, dannede
en ikke mindre fantastisk og Synet bedaarende Alpe-
kjæde. Den unge Halvmaane traadte som
engjenncm-sigtig Taageplet frem i Horisonten. I den tartariske
Aul, der med låve Huse bredte sig ud til begge
Sider foran Fæstningen, kaldte Mullaen oppe fra
Taget af en Sakla de rettroende sammen til Bøn.
Forsangerne istemmede deres lystigste Vise.
Efter at have hvilet mig ud og bragt mit Toilette
lidt i Orden, begav jeg mig hen til en Adjutant af
mit Bekjendtskab for at bede ham melde mig hos
Generalen. Paa Vejen fra Forstaden, hvor jeg havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
