Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 2. November 1884 - Literatur - Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_77
HJEMME
OG UDE.
Nr. 5.
Overdrivelser, der mere høre hjemme i en komisk Fantasiverden,
end de — som f. Ex. Fritz J(irgensens Tegninger — afspejle
virkelige Mennesker og lokale Eorhold. Der er imidlertid virkelig et
frodigt I,une i Oberlænders Kv.egmarkcd i Timbuktu, ligesom nu
og da ret pudsige Indfald i de smaa Genrebilleder med tilhørende
Text. Det hele Arbejde vil komme til at udgjøre S II.efter å 1 Kr.,
og den paafundssnilde Forlægger vil upaatvivlelig sørge for, at intet
Menneske i det ganske I .and vil laa Ro, før ogsaa han har taget
Del i det store Indtogsoptog.
Bret Harte: Era Argonavternes Tog. Billeder fra
Kali-fornien. Oversat af Robert Watt. (Forlagsbureauet.) - Originalen
saa vel som Oversættelsen er ofte nok omtalt, og det turde være
tilstrækkeligt at bevidne den glædelige Kjendsgjerning, at disse
tortræffelige Fortællinger fremdeles læses og skattes saaledes her
hjemme, at en ny — den tredje — L’dgave her kan foreligge.
Oversætteren paaberaaber sig i sit Forord med fuld Køje, at hans eget
Kjendskab til Livet i Minernes og Bagskovenes Teltbver er kommet
ham til Gode under Forsøget paa at gjengive Forfatterens
karakteristiske Sprog, og hans Gjengivelse er overalt frisk og oprindelig,
som det sømmer sig lor disse Skildringer fra en ny Jord og af ny
Typer. Nu er Bret Harte oversat paa mange Sprog, og den første
< >verraskelse ved at træffe al denne primitive Poesi pau
»Civilisationens t Iverdrev < og under saa tøjlesløse og vilde Forhold har
alle Vegne for længe siden lagt sig, men naar de kaliforniske
Fortællinger endnu den Dag i Dag gril>e os med hele deres rorende
og enfoldige Ynde, der træder saa meget des stærkere frem under
det skildrede Livs ydre Raahed og burleske Scener, saa taler dette
tilstrækkeligt for, at det ikke blot var Nyheden, der overall strax
fængslede Læserne, men at denne Digtning i sig selv tillige ejer
blivende Værd.
Leo Tohtoy: Krig og Fred. Roman fra Napoleonstiden. Paa
Dansk ved EdiHtrd Bmndes. Første lavering. (P. G. Philipsens
Forlag). — >Hjemtne og Ude■ s Læsere ville fra den i de sidste
Numre optagne Novelle »Rekognosceringen« være fortrolige med den
russiske Digter, iler ligesom Dostojewskij fra først af er indført i
vor Literatur af Thor I.angc. Naar Tolstoy — siger I .ange —
holder sig indenfor sit eget Omraade som Iagttager og Fortæller,
staar denne med Turgjénjew nær beslægtede, kun stærkere
realistiske og langt mere s]>ecielt russiske Natur højt i Rangen blandt
-it Fædrelands Forfattere. (Se Thor Langes biografiske Skizze at
Grev Leo Tolstoy i Ude og Hjemme« Nr. 342). Krig og Fred«
Ira 1S72 er Digterens omfangsrigeste og i Enkelthederne mest
gjennemførte Værk. Meget rost af Dostojewskij og paa en mere
tilbageholdende Maade anerkjendt af Turgjénjew, betragte* det
almindeligt soin en af Perlerne i den russiske Literatur og befæstede
fuldstændigt Tolstoj’s store Navn. Det er denne historiske Roman,
«ler nu i Hæfter vil udkomme »paa Dansk«; Oversætteren betegner
ikke nærmere, fra hvilkel Sprog (Fransk?) han har foretaget
Omplantningen. Med Tiden vil Turen forhaabenlig ogsaa komme til
Tolstoys anden store Roman: .Anna Karénin , fra 1S75—76, som
Thor I-ange sætter endnu højere end »Krig og Fred« og nævner
som noget nær det l>edste af alt, hvad den russiske Romanliteratur
har frembragt.
Viktor Rydberg: Romerske Dage. Oversat af Otto
Borchsenius. Anden l’dgave. (Andr. Schous Forlag.) — Vi skulle her
kun henlede Opmærksomheden paa, at «lette Arbejde, der indtager
en høj Rang blnndt Viktor Rydbergs hele Forfatterskab, nu
fore-liggcr i en ny Udgave, samt at denne er forsynet med Billeder i
Lystryk af de paagjældende romerske Kejsere, saa vel som af den
meliske Afrodite og Antinous. Forøvrigt er Samlingens Indhold
uforandret. Det ny Oplag er et Vidnesbyrd om, at man dog ogsaa
kan gjøre vor Læseverden Uret, naar man paastaar, at «len kun
skulde være modtagelig for Romaner og lignende blot
underholdende I-ekture.
Hans Hoffmann: Hexepræsten og andre Noveller.
Avtoriseret Oversættelse ved Johannes Magnussen. (Brødrene
Salmonsens Forlag.) — Det er heller ikke Stedet her nærmere at
dvæle ved denne Samling af fire af den bekjendte tyske Forfatters
nyere Noveller. Vi skulle kun minde om ilen Opsigt, den første
af Novellerne. »Hexepræsten« vakte, da den i samme Oversættelse
offenliggjordes i »Ude og Hjemme«. Hvad Blicher i • En landsby-
degns Dagbog« har givet af Tidsfarve og Tidsstemning, vilde mulig
være det rette Udgangspunkt for en indgaaende Omtale af
»Hexepræsten’. Vi skulle imidlertid overlade denne Sammenstilling til
andre og kun anbefale den udmærkede Fortælling med samt dens
Fæller til vore Læsere. O. B.
MUSIK
Tua-Koncert. Et lille bitte Orkester under Ledelse af Hr.
Balduin Dahl udfører Gades Mariotta-Ouverture, der lyder saa
tyndt, som om man hørte den gjennem Telefon. Et ensomt
Haa.id-klask paa lialkonen af én, der ikke synes, man kan være bekjendt
at lade være at klappe, inen strax bliver (lov, da ingen følgjrmed.
Derpaa forventningsfuld Tavshed. Et lille fortryllende Væsen
kommer trippende ind; hun er meget ung og meget lille ved Siden af
den velvoxne Orkesterdirigent, som ledsager hende, men den fine
Skikkelse i den lyse Atlaskes Dragt og det indtagende Smil
henriver strax Publikum til en hjærtelig Bifaldsliilsen. Frøken Teresina
Tua er et nydeligt Barn, og hendes Kunst svarer godt til hendes
Person. Man venter ingen ærefrygtsfuld Fortolkning af klassiske
Mestre og ingen Lidenskabsstorm, der faar Hjærtet til at dirre, men
den Tilforladelighed, hvormed hun tager paa sit Instrument, og det
Sejrssmil, der kaster Lys paa hendes Kinder, siger, at man vil faa
noget højst tiltalende at høre. Hendes første Stykke, en Ballade
og Polonaise af Vieuxtemps tager da ogsaa strax Publikum med
Storm. Hendes Tone er lidt spæd, men gjennemgaaende rén, og
hun er saa go«lt med. Hun smiler ad sine smaa vellykkede Finesser,
ad det tynde Orkester og ad Publikum, der strax lader sig vinde
til at betragte hende soin sit forkjælede Barn. Bifaldet bruser
gjennem Salen, overalt hører man; »Hvor hun er sød! Hvor hun
er yndig!« og det regner allerede med Fremkaldelser og Buketter.
Derefter spiller Hr. Carl J’ohlig Liszts Fantasi over
Sommernatsdrømmen. lian falder igjennem ved Siden af det foregaaende
gratiøse Fænomen. Men lian er heller ikke nogen fremragende
Kunstner, hans Spil er dygtigt, men uden Liv, noget
seliwer-fallig«. Publikum er imidlertid i godt Humør og kalder liam frem.
Saa følger den yndede Koncertsanger Hr. Bielefeld! med tre Sange,
som han synger smagfuldt; men noget koldt. Stemningen naar en
stadig højere Begejstringsgrad, mens Frk. Tua foredrager de to
næste Numre, en Transkription at en chopinsk Nokturne og en
»Zapateailo« al" Sarnsate; sidstnævnte spiller hun saa livfuldt og
koket, at hun maa give den da capo. Hr. l’ohlig spiller atter et
Stykke af Liszt, den bekjendte Don-Juan-Fantasi, sont er meget godt
lavet, men kjeder vore moderne Øren, hvad der snarest maa
tilskrives Kompositionen selv end Kunstnerens noget tunge Udforelse.
Endelig kommer Frk. Tua med Slutningsnumret, Wieniawskis
berømte »Faust-Fantasi« (i Følge Programmel komponeret af
>Wieniawski-Faust<). Efter denne Præstation, der maaske ogsaa er
«len bedste, vil Begejstringen ingen Ende tage. Man kan slet ikke
tælle Fremkaldelserne. Den unge Kunstnerinde maa spille et lille
Dacaponumer, alt er idel Henrykkelse; denne »nydelige Apparition«
(saadan hedder det nok i Kunstsproget) har fuldstændig erobret
Kjøbenliavnemes Hjærte. »Nu er hun gjort!« var der en Herre,
der sagde bag mig. — Saaledes var Indtrykket af Frk. Tuas første
Koncert. r. M.
Otto Borchsenius træffes i Reglen hver Søgnedag mellem 3
og 4 i sin Bolig, Amaliegade 14, j>. Sal.
Johannes Magnussen træffes i Reglen hver Søgnedag mellem
2 og 3 Studiestræde 16, 3. Siri.
Indhold; Et Par Blad« af Chr. Hviid Bredahls Bondekranmke. Ulcrar
Skilte «f l)tU Borchsenius. Introduktion. Af Henrik Pontoppidan. (in
Kapitel af en Novelle, iler om nogen Tid vil udkomme paa dai Gytdendal.lte
Boghandel« Forlag). — Stakkel« Thea. Landibybülede nf tfcrthet Elmgaard.
— Feuilleton. Sir Mose» Montcfiore. Af. 7. .1/. — Theatrene. Af J. M.
— Literatur. Af J. M. ofi O. B. — Mnsik. Af J. M. — Bekjeodtgj«relser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
