Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 9. 30. November 1884 - Holberg og Sorø. Et Par Erindringer af en Soraner - Warburg, Karl. Et og andet om Holberg i Sverrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8.
engang lod ham hvile i Fred. Det hed sig, at den
gamle Herre gik igjen og om Natten vandrede op
og ned ad en af Akademiets Gange uden for Rektors
Værelse. Mere end en Aftenstund, naar man havde
faaet Lov til at blive ude over almindelig Sengetid,
har det knebet med at vinde velbeholden hjem. Der
var forst den gamle Klosterport, saa Klosteralleens
dybe Skygge under de mægtige Kastanietræer langs
Kirkegaardsmuren, og endelig selve Akademigangen,
hvor alt var slukket og lukket. I Begyndelsen gik
det da i en Fart omkring Hjørnet og op ad den
brede Trappe forbi Uhret, men Aar og Erfaring
lærte dog én snart, at det Hexeri — som saa meget
andet i denne Verden — ikkun var blind Aliarm.
Skulde nogen ogsaa have Lov til at hvile i Fred oven
paa et langt og virksomt Liv, maatte det da være
Holberg.
Holbergs Ven, Kapelmester Scheibe, fortæller i
sin Biografi simpelt og naivt om Bisættelsen i Soro.
Lad os Soranere mindes denne Skildring, nu da vi i
disse Dage paa ny ville gjæste den kjendte Grav
dernede. Holberg dode, som bekjendt, her i
Kjøbenhavn Natten mellem den 27. og 28. Januar 1754,
men — siger Scheibe") — da han skulde begraves i
Soro Kirke bag Alteret ved Siden af den berømte
Biskop Absalon, og det var nødvendigt at gjöre
forskjellige Forberedelser dertil, trak Tiden ud til den
22. December s. A., inden Liget blev fort bort fra
Kjøbenhavn. Den 23. December ankom Liget om
Aftenen til Sorø. blev modtaget paa Akademiet Kl.
i o og bisat i al Stilhed i den dertil bestemte
Begravelse. Kirken var ved denne Lejlighed
pragtfuldt oplyst. Den 27. blev efter Foranstaltning af
Akademiets Forstander, H. Exe. Hr. Gehejmeraad
Juel, uddelt et af Hr. Prof. Lysholm forfattet,
velskrevet Program i Lapidarstil, hvori den hedengangne
Barons Fortjenester af Videnskaben, af Fædrelandet
og Ridderakademiet vare fortalte lige saa sandt som
smukt, han, der var denne Højskoles anden Stifter.
Tillige indeholdt Programmet en Indbydelse til alle
akademiske Borgere og alle, der ærede Holbergs
Navn. til at overvære en Sørgetale i Akademiets
store Horesal. Den 28. om Formiddagen Kl. 11
holdt derpaa den omtalte Hr. Lysholm, den Gang
ioo
Professor i Veltalenhed og Historie, for den talrige
Forsamling en i det latinske Sprog vel udarbejdet
Lovtale over den afdøde. I denne Tale
sammenlignede han med romersk Veltalenhed Baron Holberg
som dette Akademis anden Stifter med dets første
Stifter, den udødelige Biskop Absalon, og skildrede
sandt, smukt og uden al Overdrivelse disse to store
Mænds Karakter og deres Fortjenester af Fædrelandet.
Denne højtidelige Tale fortjener den største
Anerkjendelse, fordi den er viet Mindet om to store
Mænd og ikke fortæller andet om dem, end hvad
der i Fremtiden stedse maa hellige dem en Plads i
alle Patrioters Hjærter.
Saa vidt Scheibe. Selv over Holbergs Grav
maatte den Gang den romerske Veltalenhed; føre
Ordet, men det Sorøske Kløverblad . Jens Schielderup
Sneedorf, Jens Kraft og Andreas Schytte, skulde
inden mange Aar paa det nyoprettede Akademis
Grund fortsætte Holbergs nationale Værk og samle
Ungdommen i en dansk Planteskole-, der med alle
sine Mangler dog blev en Modvægt mod Tidens mer
og mer overhaandtagende fremmede Indflydelser.
Og naar nu 0111 nogle Dage atter talrige Skarer give
Mode ved Holbergs Sarkofag, for med
Taknemmelighed at mindes, hvad enhver Dansk i Almindelighed og
enhver Soraner i Særdeleshed skylder vor nyere
Literaturs Grundlægger, vort Folks Opdrager og
Akademiets Velgjører, saa vil vort Modersmaal nu
nok lyde frit og fuldt i Taler og Sange. Og
udenfor paa Kirkegaarden ligger ogsaa han, hvis korte
Livs Gjerning det blev at omplante paa Dansk de
Oldtidsskjalde, som Holberg saa lystig spøgede med
i Peders Paars«, men hvem det smukkeste Digt om
Holberg i vor Literatur dog skyldes. Enhver Soraner
kjender disse to Strofer af Chr. Wilster:
Saa længe som derfor med Liv og med Aand
den Danske kan synge i Lunden,
saa længe, som ikke hans Smilchaand
af Moden i Knude er bunden,
saa længe cn Draabe gammeldags Blod
kan Vej gjennem Aarernc finde,
saa Itrnge som Bogen red Soro staar A’od,
skat teve vor Holbergs Minde.
HJEMME OG UDE.
Et og andet om Holberg i Sverige.
Af Dr. Karl Warburg.
Hr. Redaktør’. De har ønsket, at jeg skulde
meddele et Par Oplysninger fra mit i disse Dage
udkommende Skrift > Holberg i Sverige jämte
med-delanden om kans svenske åfversättere«**), for i al
• •) Carl Ewalds Oversættelse, Kbhvn. 1SS3.
*’) l’dgivet som Særtryk af -Götcborgs Kungliga Vetcnskapssam
halles Handlingar«.
Korthed at angive den Betydning, Holberg har havt
for mit Fædreland. Det er altid vanskeligt at vælge
noget ud af hvad man selv har skrevet, thi for den.
der forsker i Literaturen, faar endogsaa Bagatellen
Betydning, naar han selv har syslet med den. Idet
jeg imidlertid henviser de Danske og Nordmænd,
som nærmere ønske at tage Rede paa deres store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
