Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 12. 21. December 1884 - Musik - Kunst. Af E. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"7 HJEMME OG UDE.
Nr. 9.
Tilhøreren» mest sp.tHÄié Opuiærksomhttd, og dog var vanskeligt at
lolge helt igjennem. Men hvad man opfattede klart, «fet var
overordentlig smukt og værdifuldt. Komponisten spillede selv
Klaverstemmen. Maaske var han ikke fuldt Herre over de tekniske
Vanskeligheder, uten lian spillede utcd den utest udsøgte Smag, og
«fer var Steder, som f. Ex. i förste Afdelings Begyndelse, der ikke
kunde faa nogen inderligere og skjennet« Udførelse. Herefter
fulgte en Kvintet af Mozarts Opera >Cosi fan tutte«, ren og klar
som Sollys. I)en elektriserede da ogsaa Publikum. satt ile forlangte
«g fik den da capo. Ogsaa Finalen af samme Opera tog sig godt
ud, og begge disse Stykker lik en fortræffelig Udførelse af Fniknetne
Diderichsen, Marie X is hat og Marie Jensen og Herrerne fiie/efcldt.
Simonsen og frederiksen. Slutningsnumret. »Holbergiana af A’.
li’. Gade, vakte ogsaa stor Begejstring. Det er prægtige Ting.
fulde afr.tme og T.iv, og man maa glæde sig over, at Professor Gude
endnu kan skrive saa ungdomsfrisk. At de maaske ikke alle
fire passede godt td de Navne, han havde gh’et dem. er temmelig
ligegyldig. Basunen som von Tyboe var meget god. men man
havde rigtig nok vanskeligt vet! al se den utaalelige Gert
West-plrnler i den kvikke Musik, der skulde karakterisere denne Person.
Slutningen af det »i«lste Stykke, en festlig Allegro, endte med ei
»Vivat Holberg- fra Korpersonalet i Salen, og efterfulgte- af en
begejstret O vation for Professor G,td:.
KUNST
Det har regnet med Virak i denne Tid paa Hans Tegner.
Som det blev sagt i et tiilligerv Nummer af dette Blail. er han
■bleven en folkeyndet Mand. Det er jo ogsaa Folkets Kjæledægger,
hans Kunstnerhaand forherliger: först Hollierg og nn sidst H. C".
Andersen. Det er de to mesterlige Æventyr l-yrtojet« og •
Svine-t/rengen , «ler her foreligge i en typografisk overordentlig smagfuld
Udstyrelse, ledsaget med farvede Illustrationer. Allerede i 1S82
havde Tegner Billederne til > lyrto/ct færdige. og den megen
Beundring, hans Arbejder den Gang vakle, har vel ansjairet baade
liam og Forlæggeren Hr. Reitzel til at begynde en Udgivelse af flere
af Æventyrene, hvortil vi haabe, at de tvende udkomne Hæfter kun
danne en Begyndelse. — men det en meget gini. Selv om de
originale Akvareller ved den litografiske Gjengivelse have tabt en
Del af deres Duft, er der dog saa meget tilbage af Tegners ejen
dommelige Behandlingsmaade, al man kan være glad ogsaa veri det.
•Tyrtojel• er illustreret i de Situationer, hvor Soldaten l«giver sig
ned gjennem det vidunderlige Træ, medens den gamle Hex og
hendes sorte, gnistrende Kat sidde ved dettes Fod rn ed
hemmelighedsfulde Miner. Derefter (olger den noksom bekjendte Hund
>mcd Ojne -na store som Thckoppcr , — ct randt Pragtværk af
forsoren barnlig Fanta>i; endvidere Scenen i Værtshuset og
Prinsessens Besøg hos Soldaten, »der slet ikke kunde lade være. men
maatte kysse hende, for det varen rigtig Soldat». Paa næste Billede
»es Prinsessen bortfurt paa 1 lunden. < >g saaledes illustreres efterhaanden
de vigtigste Scener i delle og det andet Æventyr. Baade Frøhlich og
Wilh. Petersen have for Tegner illustreret Andersen. Den første
udmær-ke«le sig navnlig ved sine Børneskikkelser, og den sidste var en
sjælden zarl Kunstnernatur, «ler med stor Nænsomhed havde
forstaaet de »eventyrlige Poesier, lian var maaske ikke den Kunstner,
der ret kunde tilfredsstille Bomenes Krav, dertil var han en noget
for melankolsk og dyb Natur, men desto mere kan han gouteres af
de ældre, fordi han saa smukt illustrerede, hvad der for dem er
Tiltrækningen ved Andersen: den store Originalitet og
ejendommelige Stil. Vegners Billetler ere derfor «Kg det er kun en rosende
Bemærkning — som skabte for Ilom. De ere med deres smukke,
friske Farver mere anskuelige og mere virkelig siiuationsforklarende
end «len afdøde Kunstners, samt ogsaa mere rimelige i Fantasien.
Wilh. Petersen strandede undertiden paa Sentimentaliteten» Skjær,
hvad Tegner ikke gjør, og dennes Billeder ruinme mere af Æven
tyrverflenens ideale Kolorit end den tidligere Illustrators mere
borgerlige, ganske vist hyggeligere, men undertiden noget forfinede
Arbeider. Men begge Kunstnere i Forening supplere hinanden for
irseftelig, og med Haabet om snart at se flere af Æventyrene
liear-bejdede af Hr. Tegner,- Haand, skulle vi anliefale Svinedrengen«
ug Fyrtøjet« som nydelige Julegaver for ældre og yngre.
Udleder i Tnesnit af Joh. Th. I.ttn.lby; med Digte af //olger
Drachmann og et Omriils af Kunstnerens l.jv af Emil /Voe/t.
(Gyldendalske Boghandels Forlag).
Hver Gang Lejlighed byde- til at forny Bekjendtskabet med
1 .undbyes Kunst, vaagner atter hos den, der elsker Kunsten, Sorgen
over den ulykkelige Skæbne, der d. 26de April 1S4S ,kidde blive
en af Danmarks bedste Sønner til Del. Man ved. at ct Vaadeskud
paa «len Dag gjorde Ende paa Joh. Th. I .und bv es Liv, uden at han
endnu som frivillig Kriger havde faaet Lejlighed til direkte at lægge
sin Fætlrelandskjærlighed for Dagen. Der foreligger endnu ikke
nogen udførlig Karakteristik af Lundbye som Menneske og
Kunstner, men baade Høyer, Frøhlich, Lange og nu sidst Bloch have i
mindre Artikler skildret hain smukt og »yuipatheii.»k. Det var en
Kunstnersjæl med en sjælden Umiddelbarhed, en hedblodei
Naturelskov og broget Tankerigdom, der den Gang udaandede. Det var
en Kunstnerhaand med en ilter Produktivitet og mærkelig Lethed,
der her afbrødes. Han var soin Menneske en Melankoliker, en
Naturfilosof med en Rousseausk Naturtilbedelse og uden dybere
Sans for Stadliv og Civilisation; en Sjæl, der rugede over- Livets
som over Kunstens Gaade. Han var en stille Aand uden en
Reformators Bevidsthed, men med en Reformators kunstneriske
.livner. Han var en Natur, snart 1 »pillende Solblink, snart i
truende Uvejrsstemning, snart overstadig kaail 1 Venners I .ag og
snart menneskesky og pirrelig. Som Kunstner var han en
mærkværdig harmonisk og enkelt Aand: altid Naturen og Kunsten tro,
altid paa sin Post. altid søgende, olie opgivende, — alilrig
stille-staaende. Størst er han, naar hans ]K>esisvangre Pen forfølger
Træernes Kroner ved «len spejlblanke Sø. eller hans yndefulde
Pensel skililrer Koen» langsomme Betragtninger, — mindre naar
han viser os Saxo ved Arliejdet. Som Tegner er han Aandrigheden
selv. lian fatter en Bevægelse, et Minespil med lykkeligt Greb og
fæster det med sit lange Pennestrøg med Lethed paa Papiret.
Den nvs udkomne Samling af Tegninger kan derfor gjøre
sikker Regning paa mange Venner, og Interessen forøges ved
Drachmanns smukke Ver» og Emil Blochs usædvanlig jævne,
sympathetisk forstaaende Skildring af Kunstnerens Liv. Der gaar en
Varme og Følelse gjennem dette Omrids, som er l.undbyes store,
elskede Navn værdigt. »•—«.
Vi henlede Opmærksomheden paa de talrige Kunstværker, der
for Tiden ere udstillede i Hr. Stockholms •Dansk Kunsthandel«:,
Forretniugen fører næsten udelukkende originale danske- Malerier, i
Modsætning til D’hrr IVinkel Co., 1 hvis Etablissement der, som
omtalt, baade forhandles originale Raderinger, Reproduktioner og
Billetler af danske Kunstnere.
/Irere, fitger, ßidrag og øvrige Forsendelser liedes sendte til
„Hjemme og Ude"- Forlag. firvdrene Salmonsens lioghandel,
ltolbergsgade 3.
Rfltrlryk af •///emme og (’de-s Artikler forbydes.
Otto Borchsenius træffes i Keglen hver Søgnedag mellem 3
og 4 i sin Bolig. Amaliegade 14. jt. Sat.
Johannes Magnussen tr effe» i Keglen hver Søgnedag mellem
2 ug 3 Stndiestnede 16, 3. Stil.
Næste Nr. af »Hjemme og Ude« vil paa Grund al’Helligdagene
næpjHr komme udenbys Abonnenter i I lænde førend midt i næste Uge.
Indhold: Breve fra Ivan Turgjénjew til Grev Leo Tolstöy. Ff» Rusiitk
ved /’/;-.- Lou.;, )"} vilde gjærne da. \f /.. .]/. CogneUl (Klier italictuk
ved .S S.kandorfh. Natar og Kunst. l>n>l«g til Tableauerne val Gréftem
Iladc-An*ialt «tat tSile Juni 1SS1 Af Chr. A’. Moderglæde. FonxUing af
AxH Stceuhach — Jakobinernes Farere. Af //. ’J nittet -I Æt origincs de la
Foiilx- Coiitcmparainc jilie Del ved S, Schandorph. II. IJ.ni ton. — Tusend
Sjæle. Roman af AUx:t /V- tf. Kortm Literatur. Musik.
Kunst. Bekjendtgjørelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
