Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 11. Januar 1885 - Verga. G. Foraar. Novellette. Oversat fra Italiensk af S. Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK UGEBLAD
11. Januar 1885.
} Kr. Kvartalet.
Kjøbenhavn.
Udkommer hver Søndag.
Nr. 15.
Foraar.
Novellette at C. Verga. Oversat fra italiensk af S. Schandorph.
I_igesom Paolo var ankommen til Milano med
sine Noder under Armen — paa den Tid, da Solen
straalede for ham hver Dag, og alle Kvinder var saa
skjønne — havde han mødt Prinsessen. Pigerne i
Magasinet gav hende denne Titel, fordi lutn havde
et kjønt Ansigt og tine Hænder, men især fordi hun
var lidt snorsnudet. Om Aftenen, naar hendes
Kammerater brod ind i Galleriet’"’) som en Sværm
Spurve, foretrak hun at gaa ganske alene, med stiv
Holdning under sit hvide Overstykke lige til
Garibaldi-porten. Saaledes havde hun truffet Paolo, mens han
strejfede om, rugende paa musikalske Tanker og paa
ungdommelige Drømme om Berømmelse, en af hine
lyksalige Aftener, da han folte sig let nok til at klavre
op mod Skyer og Stjærner, eftersom Maven og Pungen
tyngede ham saa lidt. Det morede ham at følge
baade de behagelige Tanker, som han havde i sig,
og dette nydelige lille Pigebarn, som gik saa slank
foran ham, medens hun loftede paa sin graa Kjole,
naar hun var nodt til at gaa ned ad Trappetrinene
paa Taaspidserne i sine lidt tilsmudsede Stovler.
Saaledes gjensaa han hende to eller tre Gange, og
det endte med, at de kom til at gaa ved Siden af
hinanden. Hun brast i Latter ved de förste Ord.
hun horte fra ham, saa lo hun bestandig, hver Gang
hun modte ham, og trak Latteren langt ud. Hvis
hun strax ligefrem havde indladt sig med ham, vilde
han ikke mere have søgt hende.
*) Det pragtfulde Galleria Vittorio Eimnanuele, en »tor med Glas
bedækket llal i Korstorm, fuld af prægtige Butiker
ogKestavra-tioner. soin forbinder Domkirkepladsen med Madsen foran la
Scalatheatret i Milano. O. A.
Kndelig en Aften, da det regnede — paa den
Tid havde Paolo endnu en Paraply — befandt de sig
Arni i Arm paa Gaden, der begyndte at blive ode.
Hun fortalte ham, at hun hed Prinsessen, thi
som det tidt sker, dulgte hendes Undseelse sig i
hendes virkelige Navn, og han fulgte hende til hendes
Dor, et halvt hundrede Skridt fra Porten. Hun vilde
ikke have, at nogen, og han mindre end nogen,
skulde kunne se i hvilket Slot — til 30 Lire om
Maaneden — Prinsessens Forældre levede.
Saaledes henrandt en to, tre Uger. Paolo ventede
hende i Galleriet ud imod Silvio Pellicogaden,
ind-svøbt i sin tyndslidte Sommeroverfrakke, som
Januarvinden klistrede om hans Ben; hun kom let som en
Fjer, mens hun holdt Muffen op for det af Kulde
rode Ansigt, hun ståk sin Arm ind under hans, og
nu morede de sig med at tælle Brostenene under
deres langsomme Gang i én, to, tre Graders Kulde.
Paolo snakkede vidt og bredt om Fugaer og Kanoner;
Pigen troede, det var højitaliensk og bad ham
forklare hende de Dele« paa milanesisk. Den første
Gang hun kom op paa hans lille Kammer paa fjerde
Sal og horte ham spille paa Klaveret en af disse
Romancer, som han saa tidt havde fortalt hende, at
han tænkte paa, dukkede en, rigtignok uklar,
Forstaaelse op, alt mens hun saa omkring sig, halv
nysgjerrig, halv forskrækket; hun mærkede, at hun
fik-Vand i Øjnene og udtænkte et rigtigt varmt Kys til
ham — men det fik han forst længe efter.
1 Modemagasinet gik Sladderen halv højt bag
Papæskerne og Dyngerne af Blomster og Baand,
som laa spredte over det store .Arbejdsbord, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
