Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 16. 18. Januar 1885 - Spencer, Herbert. Religion. Et Tilbageblik og et Fremblik. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen - Giuseppe Ribera med Tilnavnet Spagnoletto. En Levnetsskildring. Efter Robert Dohmes Kunst und Künstler ved E. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X r. 18.
HJEMME OG UDE.
204
dem. Der er Udviklingen af hine højere Følelser,
som ikke længere taale, at der tillægges en Guddom
ringere Følelser; og der er den intellektuelle
Udvikling, som bevirker Utilfredshed med de tidligere
antagne grove Fortolkninger. Naturligvis maa jeg
ved at paapege de Virkninger, som disse Faktorer
have, nævne nogle, som ere bekjendte; men det er
nødvendigt at kaste et Blik paa dem sammen med
andre. (siutt«>.
Guiseppe Ribera med Tilnavnet Spagnoletto.
En Levnetsskildring.
(Efter Robert Dohmes Kunst und Kitnstler; — ved E. H.) (Sluttet).
Men naar man bliver paa Historiens Grund, er
der mange Træk, der vidne om Riberas høje
Anerkjendelse af sine Samtidige. Han steg ikke blot
i for omtalte Vicekonges Gunst, men indtog en lignende
hos dennes Efterfølger, Greven af Monterey. I 1630
blev han Medlem af Akademiet St. Luca i Rom og
erholdt i 1644 den største Udmærkelse, der kunde
tildeles ham af Pavens Haand, Kristusordenens
Ridderkors. Men ogsaa ud over Italiens Grænser var hans
Ry forlængst trængt, og han modtog fra mange
Hoffer, navnlig Spaniens, store Bestillinger. Endnu
den Dag i Dag træffer man dér et meget betydeligt
Antal af hans Billeder; Musæet i Madrid ejer alene
58 Arbejder fra hans Haand.
Ved Siden deraf levede han paa en stor Fod og
lod mange af sine Bestillinger udføre af sine talrige
Elever efter sine egne Udkast, medens han selv kun
arbejdede nogle faa Timer af Dagen.
Ikke desto mindre tog han sig det stedse alvorlig
med Kunsten, og hans Elever have ikke fra ham
arvet det virtuosmæssige Fa presto. Fast og sikker
er Sammenføjningen i hans i anatomisk Henseende
fortræffelig skolede Tegning, i hvilken han viser en
større Bevægelighed og Mangfoldighed end lians
For-billed Caravaggio. Den ædle og uædle Fanatismes
Psykologi har hos ham en rig Skala, igjennem hvilken
han lader sine Skikkelser passere. Han skildrer os
i sine Martyrier ikke blot Boddelens kolde Ondskab
og Pøbelens afsindige Raseri, men ogsaa Ofrets
troes-stærke Dødsmod. Han legemliggjør os i sine yndede
Halvfigurer en Diogenes’ Kynisme, en Arkimedes’
Skarpsind og lader os se den hellige Hieronymus’
sønderknuste, verdensforsagende og med Synden
sejrrigt kæmpende Sjæl; — denne hans
Yndlings-figur, som han har skjænket Liv i vel mere end et
halvt Hundred Billeder. Ogsaa Apostlene have
beskæftiget ham, som de have beskæftiget
Caravaggio, og ligeledes har han følt sig tiltrukken af
meget i Kristi Lidelseshistorie. Baade Guds Moder,
den bodfærdige Magdalena og den ægyptiske Marias
rorende Skikkelse har han skildret. Med en til det
menneskelige Legemes fineste Enkeltheder
indtrængende Iagttagelse viser han os sine Figurer i høj
Grad illusoriske med den livlige Bevægelse, han ynder.
Hvad Hudens Struktur angaar, efterligner han med
brede Træk de fine Linier og Flader og rammer i
Almindelighed Kjødets Farve paa saa slaaende en
Maade, at Annibal Caraccis Ord om Caravaggio, at
denne vist rev Kjød til Kjødmaleri,« endnu mere
træffende lod sig anvende paa Ribera. Dertil kommer
endnu hans Lysvirkning, som han uddannede efter
sit Forbillede, overensstemmende med dettes Princip
om de stærke Modsætninger mellem Lys og Skygger.
Desværre ere de sidste i Tidens Løb blevne en Del
eftermørknede og derfor noget tunge. Hans
Op-findelsesævne er ikke betydelig, men han nuancerer
sine Yndlingsthemaer paa det fineste.
Aandrigst er han maaske i sine Raderinger med
den drukne Silén og den piskede Satyr, samt i de
to Fremstillinger af den dommedagsbasunende
Hieronymus. Han har i Folge Bart sch raderet 18
Blade; Nutiden tror at kjende 26.
I hans Malerier vil man kunne skjælne mellem
to forskjellige Perioder: den förste, i hvilken han
fulgte Correggio og Venetianerne, betegnes ved en
større Maadeholdenhed i Valget og Betragtningen af
Æmnet, en rigere og blødere Fane og en større
Gjennemsigtighed i Skyggerne. Den anden, da han
fulgte sine egne Indskydelser, betegnes ved hans
særegne ovenfor antydede Teknik og mere lidenskabelig
dramatiske Virkning. Dog er det tvivlsomt, om
Overgangen lader sig bestemme ved en skarp
Tidsgrænse. Ganske i Correggios og Caraccis Aand skal
han i Følge Angivelse af Scaramuccias (Lettere
pitturiche) paa Bestilling af Hertug Ranuccio have
smykket Sta. Maria Biancas Kapel med Malerier.
Nogle Beretninger gaa ud derpaa, at Ribera har
ladet sig raade af sine Misundere til at forlade sin
tidligere Retning, efter at et Par i denne udførte
Billeder vare lykkedes ham udmærket. Men dette stemmer
kun daarlig overens med hans faste, maalsikre
Væsen. Til denne Klasse af hans Arbejder
henregnes endvidere Nadveren i Koret i St. Martino i
Neapel, der i ikke ringe Grad minder om Paolo
Veronese, men som ikke desto mindre er et af hans
•
seneste Billeder, malet i 1651, samt den hellige
Januarius, der ufortæret kommer ud af den brændende
Ovn, en Fremstilling, som Laust1) kalder næsten
’) L.udw. Land: Geseh. d. Maleret in Italien vom WieJeraufleben
der Kunst bis Ende des achtzehnten Jahrhunderts; übers. v.
L Qnandt. vol. I. p- SSo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
