Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 17. 25. Januar 1885 - Literatur - Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233 I
Sonetier og Sange af Alfred Ipsen. (Gyldendalske
Boghandels Korlag.)
Flere af disse Digte have været trykte rundt omkring og gjort
et noget mai Indtryk paa os. Det glæder os derfor at kunne sige.
at vi have haft Fornøjelse af at gjennemlæse tielle lille Bind. Hr.
Ipsens Muse er ingen straalende Gudinde, hvis glansfulde Blik
tvinger os lil Begejstring; trods sin Frihedslængsel er hun en blid
I’ige, godlidende, sna selv hendes hvasse Ord ikke irritere Fjenden.
Noget naivt forekommer Digtet »Arv« os at være. Her dynger Hr.
Ipsen Ansvaret ior Nutidens Elendighed paa den Slægt, »som
fostred os«. Det cr saa nemi at give sine Fædre Skylden i Stedet
for at tage fat paa sig selv. Naar vi har arvet alt det usle, har vi
saa ikke arvet alt det gode, der cr i os. tilligeDen Slægt, der
fostrede os, har jo netop ført en lignende Kamp for Friheden som
vi; al Individer eller Partier har skuffet Forventningerne, det kan
man ikke bebrejde hele Slægten, og er del ikke lovlig optimistisk
at tro, at Udviklingen skrider frem med saadanne Kæmpeskridt, at
vi kunne være synderlig bedre end den toregaacnde Slægi? Ak.
der cr vist ikke stor Forskjel! L’nyttigi er det og nt laste Slajgten
for de Frafald, der er skete, tlen kæmpede under mindre gode
Vilkaar end vi; men den hjalp os til del, vi har; og lad os saa ikke
se tilbage og skjænde, det cr uretfærdigt, men lad os se frem og
arbejde paa, at vi kan staa fastere sammen, det er det. Udviklingen
skulde føre med sig, saa vore Børn ikke en Gang skulle sige til os,
hvad Hr. Ipsen siger til vor fædrene Slægt. — For øvrigt er der
meget sundt og smukt i Bogen, og Naturbillederne ere malede
mildt og tiltalende. 1 formel Henseende ere Versene for det tnestc
vellykkede.
I’iggo l’. I f olm: Drilske S maa rim. (Giese.)
Forfatteren siger lil sin Muse;
»Tak Skæbne i saa da er her alter
fer »ei af Hjærtet mig at plage.
i >m tiet er . derfor, han har kaldt sin lille Samling • Drilske
Smaarim«, skal vi lade være usagt, men Læseren kan disse 36
smaa Sider i alt Fald ikke drille, hverken drille eller noget andet,
de cr, som han selv siger, »harmloset Bagateller, som vel kun ere
udgivne, for at deres Ophavsmand kunde tage Hævn over sin
slemme Muse.
Livsbilleder. Tre Fortællinger af Flisal-cth Seiwyen. (Andr.
Schou.)
Disse Fortællinger kunne hverken ved deres Indhcld eller Form
lægge særlig Beslag paa Læserens Interesse. Meget fremtrædende
cr ct stærkt gudeligt Element, der ikke altid er smagfuldt. Del
vilde være heldigere at lade Guddommen optræde mindre hyppigt
som cn deus ex machina.
Juletitlens overvældende Bogproduktion og vor begrænsede
I’lads gjorde del umuligt for os at faa alle de Ting nævnte, som
den Gang sendtes os og nærmest burde regnes til »Juleliteralur«.
Vi skulle her søge at gjøre en Fejl god ved i alt Fald at henlede
vore I „æscres < Iptnærksoiuhed paa de Smaating, vi have modtaget.
Det meste maa l>efcgnes som Literatur for den »modnere Ungdom«.
F’ra lir. Cammermeyeri Forlag have vi modtaget: Patz og Putz.
En Fortælling 0111 lo Bjørne. (Oversat fra Engelsk), Tim og Tip
af vues Otis. (Oversal fra Engelsk), Tankcsnuser Fips.
Humoreske med Problemer i S Billeder af Wilhelm larsen, /lesta
St: et/on. Intet Sted som Hjemmet. (Oversat fra Engelsk).
Skolehistorier, fortalte af Claus, med 6 Pennetegninger; fra
Hr. //. Asehehoueh Co. tre Hefter Børneliv i Billeder og
Vers. Alle disse Ting svare ret godt til deres Øjemed og ere net
udstyrede. J. M.
Wilkic Collins: Hjærte og Videnskab. Nutidsfortælling.
Oversal at Ufred Ipsen. (Andr. Schou.)
Denne Roman har saavel i som udenfor England igjennem
forskjellige Oversættelser vakl betydelig Opsigt rundt 0111 i Evropa
og anses almindelig for at være fuld saa værdifuld og spændende,
sotn tie bedste nf tlen berømte Forfatters tidligere Værker. Leseren
vil særlig føie sig tiltalt af de mesterlig holdte Karaktertegninger.
Som meget interessante Modsætninger fremhæve vi Carmin.n
fintfølende, kvindelige Sjæl lige overfor Mrs. Galilæis opskruede
Videnskabelighed og iskolde Gemyt. Dybest er dog den Modsæt-
. Nr. 16.
ning, Forfatteren har skildret mellem Hovedpersonerne Vivisektoren
Benjulia, der forgjæves søger »de vises Sten i sin hjærteløse
Experimenteren med Dyr og Mennesker, og som ogsaa derfor gaar
til Grunde, uden at nogen egenlig beklager det, - - og Ovid Vere,
den elskværdige unge I-æge, der er lige saa begejstret for sand
Humanitet som for sit Kald og sin Videnskab. Han vinder Livets
l.vkkc og ved sin Kjærlighed og sin Kundskab i Forening forundes
det ham at frelse den unge Pige, som var bleven et Offer for
ubegrænset Experimenlerings-l.yst. Bogen er, som bekjendt, et
varml Indlæg 1 Vivisektions-Striden, men begge stridende Parter
kunne følge dens dygtige og beaandede Skildring med levende
Interesse. I-
MUSIK
Musikforeningen aabnede sin 3die Abonnementskonsert med en
Trio for Piano, Violin og Violoncel af Rubinstein, ei prægtigt
Stykke, som fik cn fortræffelig Udførelse af Frøken Fernando
Henriques og tie Herrer Anton Svendsen og /•’. Xeruda. Hvad de
to Herrer formaa, cr saa vel bekjendt, at vi ikke behøve at dvæle
ved det; nf særlig Interesse var ilet al høre Frk. Henriques udføre
Klaverstemmen; denne unge Dame viste sig fuldt værdig til
Sammenspil med de prøvede Kunstnere; hendes Spil var elegant og Foredraget
meget smagfuldt. Derefter fulgte nogle henrivende nye I .iebeslieder
af Brahms for fire Solostemmer og firehændigt Klavér. Valse
kalde?, de, og Takten er der; men hvem mærker vel andet til
Valsen end den svævende, lette Rhytme. tier bidrager til disse
poesirige Stykkers Friskhed Udførelsen var nydelig. Frøken
Diderichsens Stemme tog sig særlig gotlt ud. Koncerten sluttede
med Beethovens bekjendte Strygekvartet Op. iS. Nr. 6, som fik
en monsterværdig Fortolkning af de Herrer A. Svendsen, A’ie.
Hansen, Chr. Petersen og Fr. Xeruda.
De filharmoniske Koncerters Program cr altid sammensat
saaledes, at del vækker Tilhørernes Spænding: man véd, at man har
et eller andet pikant i Vente. Dette bidrager sikkert ogsaa, rent
fraset Kapelmesterens Ry og Orkestrets Dygtighed, til at fylde
Salen fra øverst lil nederst. Programmet for den 2den Koncert
var nu og-aa saaledes, nt man med største Interesse iinødesaa hvert
enkelt Numers Udførelse. Først var dec Symfoni Nr. 4 af (Jade;
man skulde ikke tro, at det : Danmark hørte til ile sjældne
Nydelser at fan cn Symfoni af Gade; men det er des værre saaledes,
og derfor blev da ogsaa denne Symfoni modtaget med tlen største
Interesse og Begejstring, Begejstring for Musikvennernes
Vedkommende; thi det store Publikum høider ikke rigtig af at binde an
med Symfonier, jo, naturligvis nok med Scherzoen, og tlen maatte
selvfølgelig givt-> da cnpo. Gid Folk en Gang for Afvexlingens
Skyld vilde forlange Adagioen da capo! Det næste Numer var
Beethovens bekjendte C-Molls Koncert for Klavér og Orkester;
men det spændende Moment manglede heller ikke her; inan skulde
gjøre Bekjendtskab med Pianisten Arthur Friedheim. I dette
Stykke soin i sin Solo, 6 Paganini-Capricer af Liszt, viste denne
unge Kunstner sig fuldt værdig til det Ry. der fra Tyskland er
gaaet forud for hnin. Hans Teknik er noget af det mest bedaarende,
man kan tænke sig. Der er en Sikkerhed og Styrke, en Egalitet,
som er forbavsende. At sammenligne er her unyttigt og kjedeligt.
Det er sikkert, at han er en udmærket Kunstner; men om hans
sjælelige Rørelser kunde de valgte Stykker ikke give Tilhøreren et
fyldestgjørende Begreb. For øvrigt bestod Koncerten af en
symfonisk Digtning af Saint-Savns, .le rouet d’Omphale«, pikant og
smukt, og af tre højst interessante »Slaviske Danse« for Orkester
nf Dvorak. Publikum modtog all med stort Bifald og lønnede Hr.
Friedheim med flere Fremkaldelser.
Indhold: Under Kyjien af Ithaka. KVirø af /hor Langt. — Religion.
EI Tilbageblik °g et Frem blik. Af Herbert Spencer. Oversat af Dr. phil.
.Ad. Htutuu. (Sluttet’. - Ungdomsminder. Novelle af CctmiHo &Mo, Oversat
Ira ltalic:i.k. ! rtJ.it r. — Tuiend Sjæle. R .man ai Alexis Ktmrtii. 1 Fortsat).
Theatrene. — Literatur. — Musik. — Bekiendtgjorelier.
HJEMME OG UDE.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
