Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 18. 1. Februar 1885 - Maffei, Giuseppe. Leo X. Fra Italiensk ved S. Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK UGEBLAD
1. Februar 1885
3 Kr. Kvartalet.
Kjøbenhavn.
Udkommer hver Søndag.
Nr. 18.
Leo X.
Ai Guiseppc Maffei. Fra Italiensk ved Dr. S. Schandorph.
Da Julius II. var død 1513, blev Kardinal Giovanni
af Medici udvalgt til Pave. Han kaldte sig Leo X.
Han var en Son af Firenzes Diktator Lorenzo den
Prægtige, og var fodt den 11. Decbr. 1475. Han voxede
op mellem de mange Lærde, Digtere og Kunstnere,
som kom i hans Faders Hus, han blev oplært af
Humanisten og Digteren Poliziano; alt i sine tidlige
Aar havde han erhværvet sig en udsøgt Smag for
Literatur og Kunst. Han gik ind i den gejstlige
Stand, blev valgt til Kardinal, da han var tretten
Aar gammel, fik Embedets Insignier tre Aar efter og
indtog da sit Sæde i Rom mellem Kirkens Fyrster.
Da hans Fader Lorenzo var død, blev han revet med
i sin Families Ulykker og Forvisningsdomme, og
vankede landflygtig om i Tyskland, Nederlandene og
Frankrig under hans Fåmilies Fjendes, Alexander
VI.’s Pontifikat. Da han i Aaret 1500 var vendt
tilbage til Rom, forstod han behændigt at unddrage
sig Alexander VI.’s og hans Søns Cesare Borgias
Had. Og da Julius II. var bleven Pave, kom
Kardinalen af Medici i hans Gunst paa Grund af hans
Venskab med Pavens Nevø Galeotto della Rovere,
og kunde da uforstyrret hengive sig til sin Kjærlighed
til Videnskab og Kunst. De berømteste Malere,
Billedhuggere og Bygmestre bejlede til hans Venskab
og Bifald; Lærde og Digtere havde fri Adgang til
hans Palads og hans Bibliothek, der var rigt paa
græske og latinske Haandskrifter, samlede af hans
Fader, og for en stor Del kjobte af ham selv af
Munkene i San Marco. Af en venlig, gavmild og flot
Karakter vandt han alles Velvilje og lod de syv
Hoje gjenlyde af elegante latinske Vers. Men Julius
II. trak ham bort fra Studierne og vilde gjøre en
Kriger ud af Kardinalen af Medici. Under Titel
af Legat blev Giovanni Øverstbefalende over de
Tropper, som Paven rejste mod Franskmændene.
Men han blev fangen i Slaget ved Ravenna og fort
til Milano, for derfra at bringes til Frankrig. Medens
Franskmændene, trods den vundne Sejr, mistede
• Italien, lykkedes det Kardinal Giovanni at flygte
midt under Tilbagetogets Forvirring ved at udstro
Penge med rund Haand, og der var endnu ikke
forløbet et Aar elter hans Fangenskab, for han
triumferende vendte tilbage til sin Fødeby Firenze
og blev Pave efter den krigerske Julius II.
Lige fra det Øjeblik, han blev udnævnt til Pave,
bebudede han, at hans Regering skulde blive den
gode Smags, og at Vatikanet skulde blive den mest
glimrende Skueplads, som Kunst og Videnskab
nogensinde have haft at raade over. Han valgte til
Sekretærer Pietro Bembo og Jacopo Sadoleto, Tidens
fineste latinske Skribenter; han indbod til Rom
Johannes Laskaris, den lærde Græker; han overdrog
Bestyrelsen af det vatikanske Bibliothek til den
gjen-jnemdannede Beroaldo. Til det romerske Universitet
lod han Landets berømteste Lærde kalde; fra
Grækenland hentede han mange udmærkede unge Mænd,
og de bleve optagne i det romerske Seminarium, for
at de skulde udbrede Kjærlighed og Kundskab til
græsk Literatur; der var ingen betydelig Digter,
ingen udmærket Taler, ingen lærd eller tiltalende
Skribent, som ikke ilede til Tiberens Bred og blev
modtaget med Varme og lønnet med sjælden
Gavmildhed af den ny Pave. De Breve, som denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
