Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 19. 8. Februar 1885 - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"Nr. 21.
HJEMME OG UDE.
244
Er De kommet til Fods eller til Hest?« spørger den
første igjen.
Hvorfor?« svarer den anden.
Aa — vil De ikke gaa med hen til Semenoff? Der er
en Bordvin, jeg gjærne vilde probere.«
Naa ja, saa lad os gaa da. s
De gaa hen til Semenoff, og der bliver strax trukket to
Flasker Madeira op, og de bliver ogsaa drukket. De
komme langt muntrere hjem igjen og søge forgjæves at skjule
for deres Koner, hvor de har været og hvad de har gjort;
men disse kunne se det paa deres Øjne og gjøre dem
Bebrejdelser, der tit er ledsagede af Taarer. For at torre disse
Taarer love saa Mændene aldrig at gaa til Semenoff igjen;
men Konerne tro dem ikke og det med fuld Ret, da disse
Løfter blive brudte meget ofte hver Uge.
Kalinovitsch var endnu for ung og for dannet til paa en
Gang at styrte sig ud i slige Adspredelser, hans Karaktér
syntes heller slet ikke at være tilbøjelig til det. Efter at han
var blevet træt af at adsprede sig med ai lære Folk at kjende,
spiste han næsten hver Dag hos Godnievs og blev der
sædvanlig til Nattetid, da det var den eneste lille Plet, hvor man
modtog ham venligt, og hvor han traf manérlige Mennesker.
Maaske var der ogsaa en anden, mere materiel Grund, der
drog ham; men medens den unge Mand tilbragte sine Aftener
saaledes, skjænkede han dog sin Tjeneste den tilbørlige
Opmærksomhed. Hver Morgen tilbragte han paa Skolen, hvor
han, som Mathematikeren Lebedieff udtrykte sig, allerede
havde vist sine Kloer. Hans förste Forholdsregel var at
afskedige Rivejærn, i hvis Sted der blev engageret en statelig
Vagtmester. Om Torsdagen, som var Byens Torvedag, var
der mange Elever, Smaaborgeres Børn, som ikke mødte paa
Skolen, men var paa Torvet; mange stod i Butiken for deres
Fader, andre drev omkring. Da Kalinovitsch havde erfaret
dette, lod han Fædrene møde hos sig og erklærede, at hvis
deres Børn blev hjemme paa Torvedagene, saa vilde han vise
dem bort fra Skolen. De troede, at den nye Inspektør kun
vilde have en Foræring, skillingede sammen til et Par
Sukkertoppe og nogle Pund Te og bragte ham disse Ting med en
venlig Hilsen; men de blev sendt bort med Foragt, og da der
næste Torsdag igjen var nogle Drenge, som undlod at møde,
saa viste Kalinovitsch dem bort den næste Dag, og hverken
Forældrenes Bønner eller ydmyge Adfærd formaaede at
forandre hans Afgjørelse. 1 Timerne sad han snart hos den ene,
snart hos den anden Lærer, aabenbart i den Hensigt at
undersøge deres Undervisningsmetode. Da Lebedieff en Gang
under Forklaringen af Roduddragninger vel ikke egentlig tog
fejl, men standsede et Øjeblik, blev han strax efter Timen
kaldt ind i Inspektørens Værelse, hvor denne med kølig
Høflighed bemærkede, at en Lærer maatte være nøje inde i
den Videnskab, han underviste i, og at, naar man manglede
Kundskaber, saa skulde man hellere vælge en anden Carriere.
Vor Nimrod gik ikke paa Jagt i en hel Maaned og mumlede
den ene Gang efter den anden, idet han rystede paa sit vældige,
ukæmmede Hoved:
Hæng du bare i! Jeg skulde nok faa Krammet paa
dig, Grønskolling, og knalde en Kugle ud af en god Bøsse,
saa du skulde glemme din Storsnudethed! *
RumianzotT krøb utroligt for den nye Chef. Han skyndte
sig hver Søndag hen til ham og ønskede ham en glædelig Fest,
bukkede helt ned til Gulvet, naar han kom ind i Klassen, ja
nogle Elever paastod endogsaa, at de havde bemærket, at han
tog Hatten af, naar han gik forbi Inspektørens Bolig. Men
alle disse Anstrængelser havde ikke det ønskede Resultat.
Kalinovitsch vedblev at være tør og utilgængelig.
Det største Uvejr brod løs over Exarkatoff, der tappert
havde holdt sig i fire Maaneder, men efter at have modtaget
sin Gage for Januar ikke kunde udholde det længer og drak
eftertrykkeligt; han kom dog stille og rolig hjem, men Konen
begyndte efter Sædvane at skjænde og true med, at hun vilde
gaa til Inspektøren og klage.
Saa exploderede Exarkatoff paa en Gang som Krudt.
Aa, Jakob Kalinovitsch!* raabte han, idet han knyttede
Næven og gestikulerede med den som en tragisk Skuespiller,
sjeg er ikke bange for nogen Jakob Kalinovitsch. Han lyver.
Han vilde ikke kjende mig igjen. Han skammede sig ved at
hilse paa Exarkatoff, — saa vid da, at jeg foragter ham endnu
mere, den Pjalt. Jeg falder paa Knæ for Peter Mikailovitsch;
men for ham bøjer jeg ikke Hovedet en Tomme. Han
fornægter sine gamle Kammerater, den Pjalt. Gaa hen til ham,
Slange, søg Tilflugt under Kalinovitschs beskyttende Vinge.
Det ligner dig,« vedblev han, icet han traadte tæt hen til sin
Kone; men denne havde allerede sat sig i Forsvarsstilling,
bevæbnet sig med en Ildrage og skraalte nu:
■Prøv bare at røre ved mig, prøv bare at røre ved mig!
Jeg stikker begge dine Øjne ud.«
De to unge Piger, der var bange for deres Moders
Skyld, begyndte at brøle. Støjen kaldte Husværten, en
Smaa-borger, ind; han vilde berolige Exarkatoff; men denne satte
en truende Mine op og skreg:
Ud med dig, Plebejer!
Men Plebejeren gik ikke. Exarkatoff tog ham i Kraven
og smed ham ud; men imidlertid tog hans Kone ham selv i
Nakken, Pigebørnene brølede endnu højere; kort sagt, det
var en meget ubehagelig huslig Scene, som havde til Følge, at
Fru Exarkatoff sammen med Husværten gik hen for at klage
til Inspektøren, fortalte ham ah om hendes Døgenigt af en
Mand og for at bevise, hvilken slem Fyr han var, ogsaa
gjentog de skammelige Ord, som han havde brugt om ham, hans
foresatte. Værten stadfæstede hendes Ord. Kalinovitsch
hørte meget opmærksomt og roligt paa hende.
Meget vel,« sagde han, - jeg skal gjøre de fornødne
Skridt, og saa bad han hende pa hjem. Selv satte han sig
strax og skrev til Politimesteren for at faa indledet en
Undersøgelse mod Exarkatoff paa Grund af skandaløs og usømmelig
Opførsel. Tillige sendte han med første Post en Indberetning
til Direktøren. Da det blev bekjendt, og man havde
forklaret Fru Exarkatoff, hvad hendes Mand var udsat for,
styrtede hun strax hen til Inspektøren og faldt paa Knæ
for ham.
Farlille,« udbrød hun bønfaldende, »bring os ikke til
Tiggerstaven. Der kan somme Tider komme en Kurre paa
Traaden mellem Mand og Kone; man kan ikke allesammen
være enige. Vi har ofte haft saadan nogle Skærmydsler; men
det er altsammen blevet godt igjen. Naade, Herre !<
Værten kom ogsaa med den samme Bøn.
Jeg klager ikke, Herre,« sagde han. »Himmelske
Guds Moder; jeg klager ikke. Han er et godt Menneske.
Jeg vilde kun melde det til Dem; inen jeg klager ikke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
