Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 20. 15. Februar 1885 - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman - Literatur: Guthmann, Axel. Arne Garborg: Forteljingar og Sogur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"Nr. 21.
HJEMME OG UDE.
256
Kalinovitsch nikkede og vedblev:
Saaledes sled jeg mig igjennem i fire Aar. Nu, tænkte
jeg, er du Kandidat, Vejen staar dig aaben . . . men, for at
have Hele med sig i Livet, behøver man ikke at være Kandidat,
man maa bare være paatrængende og krybende, og det er jeg
des værre ikke i Stand til. Mine Kammerater fra
Barndomstiden, der næsten var Idioter, blev sendt til Udlandet og saa
gjort til Gud véd, hvad, fordi de var gaaet til Professorerne
ad Køkkentrappen og havde kysset deres Koner, tyske
Kokkepiger, paa Haanden; og jeg lik denne Inspektørpost, som jeg
kan blive gammel og graa i.
Ak ja, det var ogsaa en Post for Dem! sagde Peter
Mikailovitsch.
Det volder én Smerte og Væmmelse! næsten skreg
Kalinovitsch, idet han slog sig for Brystet. Man bliver
rasende, naar man tænker paa sin Fortid! Naar blot et eneste
Haab var blevet til Virkelighed! Utaknemmeligt Arbejde og
evigt Savn — det er alt, hvad Livet har givet mig. Hvad
mener De, med hvilken Faarenatur maatte ikke det Menneske
være født, som ikke uvilkaarligt begyndte at blive haard! De,
Peter Mikailovitsch, beskylder mig ogsaa tit for Hjærteløshed!
Men, min Gud, hvordan skal jeg faa Medlidenhed med Folk,
naar de fleste lide, enten, fordi de er usædelige, eller, fordi de
har gjort Dumheder, eller endelig, fordi de har været dovne
og forsømt deres egne Interesser. Jeg kan ikke bebrejde mig
selv noget af alt dette og lider alligevel. Men jeg vil og skal
hævne mig paa de lastefulde for det, som jeg selv uskyldig
maa lide.«
Under de sidste Ord fik den unge Mands Ansigt et haardt
Udtryk.
Deres Følelser er fuldstændig berettigede,, sagde
Nastenka.
Jeg vil ikke fordømme Deres Anskuelser, Herre, jeg
ønsker kun, at Gud vil skjænke Deres Hjærte Fred, tilføjede
Peter Mikailovitsch.
Kalinovitsch rejste sig og gik frem og tilbage i Værelset
uden at sige et Ord. Familien tav ogsaa, som om den var
bange for at forstyrre ham i hans Tanker.
Hvad er det, som netop i Dag har bragt Dem i saadan
en Sindsbevægelse ? spurgte endelig Nastenka med en Stemme,
der var fuld af Deltagelse.
Det er det, at . . . jeg har ikke talt til Dem om det;
men for paa cn eller anden Maade at gjøre mig gjældende
skrev jeg en Novelle og sendte den til en Redaktion i St.
Petersborg, hvor den har ligget omtrent et Aar, og nu har
jeg faaet den tilbage med følgende Brev. Har De ikke Lyst
til at læse det?« sagde Kalinovitsch og trak et Brev frem,
som Peter Mikailovitsch lavede sig til at læse for sig selv.
• Læs det dog højt, Fadere sagde Nastenka ærgerligt.
iTortsacitca.)
LITERATUR
Arne Garborg: Forteljingar og Sogur. Garborgs
sidste Bog Forteljingar og Sogur har gjort ham kjendt og
omtalt i Danmark; men dog er det ikke denne Bog, der har
gjort ham til en betydelig Forfatter. Hvis han intet havde
skrevet, inden han udgav denne, vilde man have nævnt den
som en mærkelig Novellesamling, der rummede saa heterogene
Ting, at man ikke var i Stand til at danne sig en nogenlunde
■ begrundet Mening om Forfatteren og hans fremtidige
Produktion.
Det er dog kun her i Danmark, Garborgs tidligere Bøger
ikke har været meget kjendt; i Norge har han allerede længe
været skattet højt af mange. Grunden til, at vi kjender ham
saa lidt, ligger i den ydre Omstændighed, at han har skrevet
sine Bøger paa norsk Bygdemaal. Allerede for adskillige
Aar siden udgav han sin Bog 0111 den nye norske Sprog- og
Nationalitetsbevægelse , og Maalstræveren i ham har været saa
stærk, at han har skrevet alle sine Fortællinger og det Blad,
han udgiver 1 Fedraheimen , paa det Sprog, man med et spottende
Navn kalder norsk-norsk. Det er ikke særlig vanskeligt at
forstaa; for saa vidt er det næsten latterligt at tale om at
oversætte hans Bøger; men det er dog Sproget, der har
afskrækket fra at læse hans Arbejder. Det er for os et
ubehageligt og uskjønt Sprog det virkelige eller lavede Maal,
Garborg anvender. De utallige jer kan endda passere, skjønt
de støder os med vort snart j løse Sprog; men værre er det
med den Sværm af Diftonger, der bruges: ei i Stedet for e,
au og øy for 0, og den Overflod, han har paa Dobbeltvokaler
og Dobbeltkonsonanter: leet (lød), fraa (fra), innmed inde ved ,
Miskunn, Kross, gjekk o. s. v. Det ser saa lavets ud og
forstyrrer derfor under Læsningen.
Uagtet Garborg klart maatte se, at han ved sit Maalstræv
indskrænkede sin Læsekreds overordentlig, holdt han dog fast
derved med kraftig Konsekvens. Skulde der skabes et
saadan: norsk Sprog, som det han skrev paa, maatte dette Sprog
have sin Literatur, og det var efter Garborgs Mening naturligt,
at det fik en saadan; thi en stor Del af den norske
Bondebefolkning har vanskeligt ved at forstaa det norsk-danske
Bogsprog. Det gik derfor ikke an samtidig at udgive Bøgerne
paa norsk-dansk; det vilde være at hjælpe med til at odelægge
sine egne Planer. Han holdt Stand og naaede at blive kjendt
og agtet; det unge Norge« ser i ham en af sine bedste Mænd.
Han er Frihedselsker i enhver Retning; langt mere end mangen
politisk Frihedsmand; der er ingen Fare for Omslag, dertil
har hans Udvikling været altfor regelret og jævn.
Hans første Fortælling Ein Fritenkjar er en smuk og
talentfuld Bog. Han skrev den kort Tid, efter at han havde
forladt den kristelige Religions Grund. Han havde tidligere
forsvaret Kristendommen, nu angreb han den. Men Angrebet
skete kun for derigjennem at forsvare Fritænkernes Ret. Han
beskrev, hvorledes Forholdet maa udvikle sig mellem to
Mennesker, der lige ærligt staar i hver sin af de stridende
Hære. Den uundgaaelige Strid mellem den troende, kristne
Kvinde, der har haabet at omvende sin Ægtefælle, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
