Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 22. 1. Marts 1885 - Theatrene - Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283 I
HJEMME OG UDE.
. Nr. 16.
lange det af liatn. Han har nn valgt sin Maade at flænge i
Menneskehjartet. Den har vist sig tilstrækkelig gavnlig ved alle
de Debatter, hans Stykker har rejst, og han tilbageviser majestætisk
alle Doktriner om, hvordan ei Drama skal være. Han siger, livad
han vil, og man styrter sig over hans Værker. Ibsen staar alene,
og denne store Svøbesvinger giver én Anvisning paa at staa alene.
For vor Tid, soin fortrinsvis hævder Individets Ret hertil i
Samvittighedssager, burde dette være velkotnmet, men det er saa
vanskeligt for mange.
Medens nu Ideen i »Vildanden« træder slaaende, betagende
Irem. lider Stykket overordentlig meget ved sin Allegori.
Vildånde-Billcdel vender for tit tilbage; man maa ligefrem ofte holde Ørene
stive for at folge med. Saa er der dette, at Hedvig ofres, det
eneste, der synes at bringe Gregers Tilfredsstillelse, og saa dog
ikke gjor del. Hvad skal det til; Er det Selvmord eller
Vaade-skud? Selvmordet er jo aldeles overflødigt. Skyder hun sig. fordi
hun vil bringe ei endnu storre Offer end Vildanden’- Eller
hvorfor? Den Slags indre Led i Stykkets Organisme burde ikke
hen-staa ubesvarede. Tilskueren mna absolut være forundret over
Hedvigs Dod, da han ikke kan antage, den sker alene for
Iagttagelsen af dens Virkning paa Hjalmar. Og hele denne Skovscene
paa Loftet er noget unaturlig.
L’dførelsen er i det hele god. Hr. limi! Poulsen er udmærket
som Hjalmar. Han gjennemfører dette mislykkede Genis Rolle til
de fineste Nuancer. Ogsaa lir. Olaf Paulsen er fortræffelig som
den gamle Ekdal. Det komiske og det rorende Element er lige
slaaende. Det er Skade, al Publikum altid tror, det skal grine ad
Hr. Poulsen; det er ikke hans Skyld. Hr. f er mier ff spiller Gregers
Werle og udforer denne vanskelige Opgave med den største
Dygtighed. Den Rolle kan kun lages paa denne noget brutale Maade.
Derimod ligger Grosserer Werle slet ikke for Hr. S. Petersen.
Han ser ud som en indtørrel I lojestcrelsadvokat, gjør med sin
stereotype Hovedbevægelse ingen Skade, men heller ingen Gavn.
Slak kel-, Mand, der skal giftes med den varmblodige Fru Sørby!
Hun har en tiltalende Fremstillerinde i Fru Nyrop. Gina Ekdal
gives af Frk. Antonsen, der tilstrækkeligt pointerer det simple, men
ikke formaar at vise det blode, listende, der skal være ved denne
Person. Ilendes Djærvhed lyder paa en alt for goti Samvittighed.
Saa er der Hedvig, sotn spilles ganske udmærket af Fru Hennings.
I lendes Latter, hendes Graad, hendes Fortvivlelse, alt er fortræffeligt;
dog forekommer det mig, at en fjortenaars Pige har lidt mindre
korte Skjørter Endelig har vi Dr. Relling og cand. theol. Molvik.
Førstnævnte spilles rask og godt af Hr. Mantziut, og Hr. Foss har
soin sidstnævnte modbydelige Person en meget god Ma«ke og siger
det Par Repliker, hnn har, med tilstrækkelig Virkning.
Scenearrangemenlei var tilfredsstillende. Publikum lo ad Dueme,
hvilkel var barnligt og overflødigt.
Dagmartheatret. Du sublime au o. s. v. Karup Kro,
af Vilhelm Østergaard og Carl M.’t/er. Dette er en højst
ubehændigt sammenflikket Folkekomedie meil nogle aldeles umotiverede og
kjedelige Sange af to Folk, der slet ikke passer sammen. Hr.
Østergaard har vist Talent i sine Fortællinger, iler trods nogen
fremmed Paavirkning indeholdt Ting, som var grel>et ud af Livet,
og havde han arbejdet paa samme Maade med sin Folkekomedie,
var der sikkert kommet noget godt ud af det; men nu har han
taget Hr. Carl Motter, der kan være særdeles morsom paa sit
Omraade, med til Hjælp, og da de slet ikke jasse sammen, er der
kommet et kjedelig! Sammensurium ud af det. Det foregaar vist i
Jylland, men Interiøret er mere sjællandsk. Der er en sand
Sprogforvirring. Nogle taler Jysk (?), andre Dansk eller Kjøbenhavnsk.
Gid man i alt Fald kunde bekvemme sig til at tale ei Tungetr.aal.
Handlingen er ikke særlig original. En ung Kromand bliver gift
mtd en koket Kjøbenhavnerne, og denne faar hatn ved de
Forti ringer, hun stiller, gjort til Spekulant. Tyv, Smugler etc.
Selv-pjanker hun med andre Mandfolk. Ved gode Menneskers Hjælp
bliver de imidlertid tilsidst gode og brave begge to, saadan som de
skal være. Udførelsen er der ikke noget videre at sige paa. Hr.
Neumann er en sand Lindring som Toldkontrolløren. Sangene er
ligefrem pinlige, Dekorationerne smukke og Tordenvejret fortræffeligt.
J. M.
MUSIK
Tirsdag den 17de dennes gav Hr. Hyllested en Koncert 1
Kasinos lille Sal og viste sig ved Foredraget af to saa forskjellige
Kompositioner som Beethovens 5te Klaverkoncert samt Larghetto en
og Rondo’en af Chopins Koncert i E-moll som en fuldblods
Kunstner. Hans store Teknik og yndefulde Foredrag, som aldrig
udarter til uskjøn Hamren i Tangenterne, gjorde ham i fuldeste
Maal fortjent til Publikums levende lJifald, soin kubninerede i en
Fremkaldelse efter Udførelsen af Webers »Opfordring til Dans«,
omarbejdet af Hr. Hyllested selv til et virkningsfuldt og
overordentlig vanskeligt Koncertnummer. Orkestret kunde uden Skade
paa sine Steder have været noget mere diskret.
Wagner-Koncert. Hr. Balduin Dahl har megen Ære af at
have brag: disse forskjellige Brudstykker af den store Mesters
Produktion frem for Publikum, ikke alene paa Grund af den
Nyhedens Interesse, de naturligt indeholdt for den allerstørste Del af
Tilhorerne, men ogsaa paa Grund af den virkelig paa mange
Punkter fortræffelige Udførelse, der blev dem til Del. Hr. Dahl
har her igjen leveret et Bevis paa den store Energi og Flid, som
han i de senere Aar har givet flere Prover paa. Et andet
Spørgsmaal bliver, om Hr. Dahl i alle Henseender er den rette Mand til
at instruere og dirigere slige store Kompositioner. Nr. I paa
Programmet var »Der Venusberg . som er en omarbejdet Scene til
Operaen »Tannhaüser«. Wagner kalder den »Bacchanale«. og denne
Betegnelses Fordring fyldcstgjor han i fuldeste Maal. Der kan næppe
tænkes nogen Komposition, der overgaar denne i Retning af tojleslo-.
Sanselighed. . Waldweben- af Musikdramaet »Siegfried« er et
fint og stemningsfuldt Arbejde og et storslaaet Exempel paa Wagners
kolossale Fantasi. Det var maaske særligt her, at en mere
dominerende Taktstok manglede. ’Siegfried-Idyllens« nydelige Motiv
var overordenlig tiltalende og vistnok det, der fæstede sig stærkest
i de flestes Hukommelse. Det interessanteste. Programmet bod,
var dog imidlertid »Wotan’s Abschied von Hrünhilde und
Feuer-rauber« af »Die WalkUre , og det var vel ogsaa det, der relativt
fik den bedste Udførelse. Kun forceredes Tempoet til Slutningen
for slærkt. Primoviolinernes karakteristiske Akkompagnement kom
af den G ru rul aldeles ikke til sin Ret. Den tog megen Applavs,
og blev forlangt da capo. Ouverturen til »Rienzi«, som afsluttede
Koncerten, viser os Wagner fra en anden Side; den er helt igjennem
Meyerbeersk, og paa sine Sleder strejfer den tiet banale, som 1.
Ex. i Marscheti.
Frk. Sophie Olsens Koncert Tirsdagen den 24de ds. i Kasinos
lille Sal havde samlet et ret talrigt Publikum. Frk. Olsen er i
Besiddelse baade af en Del Teknik ug Foredrag, men hendes Spil
skjæmmes af et vist haardt Anslag og en temmelig støjende venstre
Haand. At hun dog undertiden kan overvinde disse Mangler, viste
hendes Foredrag af Field’s Nocturne. Schubert-Liszt: Erlkünig, som
fulgte efter, leet derimod dobbelt derunder. Crescendostederne bleve
buldrende og I.egaioei udvisket. Med I lensyn lil Udførelsen af
Schumans Sonate i G-moll bar Andanten Prisen. Chopin-Valsene
spillede hun godt. Hr. -V/V. liansen assisterede med en af Bériots
Koncerter for Violin: han høstede fortjent Bifald for sit dygtige og
klare Spil. Naar Hr. Hansen vilde tage lidt friere paa det, vilde
Nydelsen være fuldstændig. Frk. B. Diderichsen sang lire af
Schumans skjønneste Sange. Die Lotosblume sang hun med al den
Inderlighed og Varme, som en rigtig Forstaaelse af Heines dejlige
Ord indgiver. Skade, at Frk. Diderichsen ikke kan udtale Text.
Lige saa forfriskende hendes livsglade, bøjelige Stemme virker, lige
saa uheldigt virker hendes daarlige Pronunciation. B.
Indhold: Gudedrikken. M Axel Slreuinch. (Sluttet). — Fra Byen. Af
Urtannt. — Transatlantiske Rejseerindringer. Af E. PoHiofßidem. II- St.
Thoma» (Sluttet - Tosend Sj«le. Roman af Alexis Pistmski. (Fort-at;-
-Theater. Af 7. .1/. — Mosik. Af H Bfkjcodtgjorclter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
