Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 22. Marts 1885 - Edgren-Leffler, A. Ch. Nogle Londoner Typer. Prædikanter, Folketalere og Samfundsreformatorer - Staal. Kjærlighed fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 67
HJEMME OG UDE.
Nr. 21.
horende Kjendsgjerninger. Desuden vil den sagtens
vedblivende gjentage sig, indtil den folkevalgte
Repræsentant for Northampton har indtaget det Sæde
i den lovgivende Forsamling, som allerede i flere
Aar lovlig har tilkommet ham. Det er intet Under,
at hans Modstandere stræbe at holde ham udenfor
saa længe som mulig. Han bliver farlig indenfor det
ærværdige Westminster Palace’s Mure, det fole alle
de, der frygte for en Forrykkelse af det bestaaende.
Men han bliver maaske lige saa farlig udenfor
Murene, thi der samler sig omkring ham stadig
voxende Skarer.
Ved et særdeles talrigt besogt Mode i Hall of
Science en Aften, da Bradlaugh af Politiet med Magt
var bleven ført ud af Parlamentsbygningen, traadte
han op paa Forhøjningen med begge Arme i Rind
som en Følge af Mishandling under Striden med
Politibetjentene og ytrede de betydningsfulde og
truende Ord: »Jeg har sagt Myndighederne, at jeg
kan komme tilbage til Westminster Palace med en
tilstrækkelig Styrke til at slippe ind, men at jeg kun
afholder mig derfra, fordi jeg ikke har nogen Ret til
at sætte mine Venners og Meningsfællers Liv paa
Spil. 140 Moder afholdtes i England paa én Aften,
da det var bleven Bradlaugh forbudt at indtage sit
Sæde i Parlamentet. The National Secnlar Society
hvis Formand og egentlige Stifter han er, har for
Øjeblikket ikke mindre end 23 forskjellige Afdelinger
i London og 74 i Provinserne, foruden Forgreninger
i Indien, Avstralien og paa Ny Zeeland.
Mrs. Besant er endnu kun 37 Aar gammel.
Hun har et vel fonnet Hoved med et fyldigt
mørkebrunt Haar, der bugter sig blødt om Tindingerne,
et kjont, fyldigt Ansigt med frisk Kulør, ejendommelige
Øjne med noget af Vandets vexlende gaadefulde
Dyb, fyldige, stærkt lidenskabelige Læber, ligesom
Bradlaugh, samt ligesom han en Stemme, der
overrasker Tilhøreren ved sin Dybde og Styrke, men
tillige har hun endnu en Egenskab, som hans savner,
nemlig en yndefuld Inderlighed i de blødere Toner
og en indsmigrende Vellyd. For øvrigt er hendes
Veltalenhed af samme Beskaffenhed som Bradlaughs,
og man kan mærke, at det er under hans Ledelse,
hun er uddannet til Taler. Hun har samme oratoriske
Greb, de samme pludselige lidenskabelige Udbrud,
samme Opfindsomhed i Repliken og samme bidende,
lidt advokatoriske Logik. Hendes Program er det
samme som hans saa vel i religiøs som i social og
politisk Henseende.
Det er en interessant og karakteristisk
Udviklingshistorie, der ligger mellem den unge, religiøst
sværmerske Pige i det fint dannede Hjem med hendes
inderlige Hengivenhed for den omme, mystisk anlagte
Moder, senere den orthodoxe Præsts unge Hustru i
den landlige, fredelige Præstegaard, hvor hun foregik
Menigheden med sit Exempel i Henseende til
Resignation og from Iagttagelse af alle kristelige Pligter —
og paa den anden Side den djærve, hensynsløse
Kvinde i den uslebne Arbejderskare, hvor hun under
Tilhørernes Bifald udslynger sin Forbandelse mod sin
Barndoms Religion. Jeg har paa et andet Sted
stræbt udførligere at skildre denne typiske
Sjælehistorie og vil derfor her kun nævne, at den Vej,
som har fort Annie Besant til hendes nuværende
theoretiske Overbevisning, hovedsagelig har været
Forskningens og Studiernes, og at den Bitterhed mod
Kristendommen, der opfylder hende, har sin Rod
netop i den inderlige Hengivenhed, hvormed hun en
Gang med selve sit Væsens Rødder har hængt fast
ved denne Lære. Det er Dualismen i hendes Natur,
Striden mellem det skeptiske i hendes
Forstandsret-ning og det absolute og yderligtgaaende i hendes
Følelsesliv, der har sønderrevet hendes Sjæl og gjort
hende ufordragelig og fanatisk.
Denne Fanatisme er paa en Gang hendes Styrke
og hendes Svaghed. En blind Tro giver en Magt
over andres Sind, der ikke forgjæves søger at hverve
ny Tilhængere, men den skaber ogsaa Uretfærdighed
og Mangel paa Kjærlighed til anderledes tænkende.
Det er ogsaa ganske følgerigtigt, at den samme
Kvinde, der i sin Ungdom mente, at Barmhjærtighed
mod vantro er Forræderi mod Gud,« nu fra
Talerstolen udslynger Forhaanelser mod dem, der endnu
er hildede i Gudsbegrebets Indskrænkninger.
Men det vilde være uretfærdigt mod Mrs. Besant
at tale om hendes Virksomhed som udelukkende
negativ eller nedbrydende. Hun har sat sig som
Livsopgave at virke for den arbejdende Klasses
Udvikling og Loftelse, og hun har indviet hele sin
Tid og alle sine Kræfter til dette Maal. Hun
ikke blot agiterer, men hun ofrer sig ogsaa til
Arbejdernes Undervisning. (siuua.j
Kjærlighed fra Landet.
Af Staal.
Ja, saa vil jeg da med det samme sige Frøknen, at jeg med
Frøknens Forlov flytter til Majdag.«
»Men Ane da, hvad gaar der af dig, kan du virkelig
tænke paa at tage fra os? Nu har vi været sammen i saa
mange Aar, at jeg troede, vi aldrig skulde skilles. Hvad kan
der da være i Vejen?«
»Ja — Frøknen maa inte tro, at jeg inte er fornøjet
baade med Rosten og det andet; men — se — ded er nu
ded, at jeg skal giftes- til Majdag..
Hvad siger du, Ane, er du bleven gal?« og den gamle
Frøken. Præstens eneste Datter, som lige siden hans Kones
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
