- Project Runeberg -  En Lægmands Betragtninger over de mest fremtrædende religiøse Bevægelser i vort land i de sidste firsindstyve Aar /
164

(1882) [MARC] Author: Harkel Johnsen Myhrebøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.164

med Haabet, da hun opholdt mig i samme og skjulte
sin Sygdom. Vi taledes ved om Troen paci Gud og
Evigheden; hun sagde, at hun kjendte en Gnist af
Guds Naade, bad at komme ind ad Dørtærskeleni
Guds Huus, og en Time før hendes Død bad hun
høit til Gud; siden smilede hun ad mig og drog mig
til sig, men ak! dette var Farvel, hvilket jeg ikke skjøn-
nede før hun sov hen, saa stille og rolig, at hun i de
sidste Timer ikke rørte sig til nogen Side. Hun blev
kaldet herfra til et evigt Liv den 19de Decbr. Kl. 1072
Formiddag i sit 35te Aars Alder. O! hvor har jeg
Strid med at være rolig i mit Hjerte og ikke græde
mig syg. Jeg bad før hun døde, at Grids Villie
maatte skee, og troede den var bedst, at det var den
saligste Tid for hende, og at hun ikke leed forgjæves
Hun undgik at græde over min Død, det hun ofte havde
sørget for. Saadant ved jeg burde tilfredsstille mig,
men hun staar mig ligesom levende for Øine, og under-
tiden er det som hendes glade Aand svæver over mig:
saa brister jeg ofte i Graad-· Jeg tvilede, at jeg her-
med synder mod Gud; men ak! vor Frelser taalte at
Lasariæ Søster græd flere Dage, og selv græd han med
dem, Joh. 11 Cap. Vor lille Søn lever rolig og snild
endnu; han ved ikke hvad han har tabt, som mere rører
mig. Ofte frister Dødens Ønske mig, da jeg har været
sygelig en Tid, og nu fornemmes stedse det Onde under
mit Bryst. Jeg synes ikke at kunne modstaa at ville
dø, var ikke min Frelsers salige Lære eller Oplysning,
som byder mig at bede: skee Guds Villie, og om jeg
skulle leve til hans LEre og med mere Jver arbeideiden
store Høst. Jeg beder eder optage Foranstaaende iden
· bedste Mening. Mit inderligste Ønske var, at dette og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjlegmand/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free