- Project Runeberg -  En Lægmands Betragtninger over de mest fremtrædende religiøse Bevægelser i vort land i de sidste firsindstyve Aar /
213

(1882) [MARC] Author: Harkel Johnsen Myhrebøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213

Gud havde besøgt dit Hjerte med et sært høit og helligt
Kald og givet dig en stor Maade af sin Kjærlighed,
betroet dig en himmelsk Skat af flere Pund, der kunde
ved flittig Aager tjene mange som Saligheds Middel
i Guds Haand ved hans Kraft, ——— og dette var endda
høiere at glæde sig over og lovsynge hans Navn, den
Allerhøieste. Kun, kjære Broder! at du vogter dig for
den farlige Hovmod, den elendige Lunkenhed og den skade-
lige Frygt; thi vi ere overbeviste om, at vor Herre er
stræng over dem, som han betror Pund, at han vil
kræve Regnskab, om vi ere saa efterladende eller frygt-
somme, at vi grave det ned i Jorden. Jeg formaaer
dig Broder ved Guds Aand, at du tager dig vare for
disse Farer, saa undgaaer du de Skrækkedomme de true
med. Jeg beder dig, bed med mig, at vi maa
forenes nærmere og nærmere i en hellig Kjærlighed, i
en fonlig Frygt, som Jesus, der var ydmyg af Hjertet;
og for at bevare disse, med de flere Guds Egenskaber,
som: Retfærdighed, Sanddruhed og en udstrakt Godhed,
saa lad os altid vaage i Hjertet, altid længes eller
bede, for at bevare det vi have og blive bedre, ja og
med Ord ofte bede i Eenrum og i Samqvem, altid
have en sonlig Frygt, som en Lygte om vort himmelske
Kjærligheds Lys, og endelig grave dybt, for at erkjende
i Grunden vort Hjertes Fordærvelse: og naar ikke de
daglige Synder slaae os, da lad os slaae os med vor
Ungdoms Haanhed. Kjende vi saaledes vor Usselhed,
Elendighed og føle os fattige i Aanden, især naar vi
ere alene, da bevarer dette os bedst i Ydmyghed. Jeg
haaber vi tales ved efter dine Ord før Juul, og at du
da tager med hid det Skrift du har forfattet. Du,«
En Lægmands Betragtninger 14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjlegmand/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free