Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale,
holden i Huset ved
Hans Nielsen Hanges Ligbegjcengelse.
Sørgende Forsamling, dybt bedrøvede Venner!
errens Veie ere ikke vore Veie, hans Tanker ikke vore
Tanker — denne Sandhed maa vi vel, mine Ven-
ner! ogsaa her, som ofte i Livet, bekjende, idet vi Alle
staae med bedrøvet Sind om de jordiske Levninger af en
hedengangen Christen, hvem vi omfattede med levende
Kjærlighed, med sand Agtelse. Vi havde vel ikke ven-
tet, at den Sorg, som idag sylder vor Sjæl, saa snart,
saa hastig skulde bleven vor tunge Lod. Vi havde end
haabet en Stund at glædes i hans Samfund, end læn-
gere at have vandret med ham hernedeni Støvets Land.
Dog — saa var ikke vor himmelske Faders Villie.
Han kaldte ham hjem til sig, til det Bedre, som en
fuldendt Retfærdig, der under Jordlivets Møie har stridt
den gode Strid, og bevaret indtil Enden Troeli paa
Gud og Jesmn Held ham! naar vi derfor, om end
med bl vende Hjerter, bekjende —— han er nu hos sin
Gud, hi«m han har tjent saa oprigtig; han skuer nu
med en Saligs Fryd Ansigt til Ansigt sin dyrebare
Frelser, hvem han her elskede saa høit, saa inderligt.
» -»i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
