Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
om jeg havde Attester. Jeg tog op mine Attester, og da han fik
se en af Provsten Flood, gav han efter og lod mig faa Skolehuset.
Jeg bad ham om at skaffe mig 6 Lys, som jeg selv skulde betale,
det lovede han. Men da Tiden kom, var der kun to ganske
smaa Lys tilveiebragt, følgelig var der skummelt og mørkti
Skolestuen. Skoleholderen angrede allerede, at han havde lovet
mig Huset, og han saa rent mørk ud for hvert Menneske, som
kom. Ret mange var der ikke, da han ikke havde sendt Bud.
" Presteti kom ogsaa. Da jeg sluttede mit Foredrag, stod Skole-
holderen op og sagde: Havde jeg vidst, at De var en saadan Mand,
saa skulde jeg nok sendt Bud til flere, og han holdt en roseude
Lovtale, ligesaa Presten. Jeg spurgte siden, hvad Lysene skulde
koste, menhan vilde intet have for dem, han tilbød mig at blive
der om Natten, men det kunde jeg ikke, da jeg havde lovet mig
bort til et andet Sted. Siden var der Plads nok at faa iOm-
givelserne. Jeg reiste derfra til Kongsberg Marked; jeg skulde
gaa paa Jsett over Elveit, men det blæste sterkt imod, og Jseu
var speilklar og glat, saa jeg var rent forlegen. Saa kom der
en Bonde kjørende med en smuk Hest og Spidsslæde3 jeg spurgte,
om han vilde skydse mig til Kongsberg, ja, for 2 Krouer vilde
han- gjøre det, men Pengene maatte han faa først, og saa sagde
han: Nu faar du staa paa. Jeg? Nei Tak, du skal være Skydsgut,
og jeg- sidde i Slæden, du hat modtaget Skydspengene. Det gik
nu et Stykke temmelig fort,· men saa naaede han sine Kame-
rater igjen, og da blev han skamfuld, fordi han maatte sidde
pcia Kufkesædet, og da vi kom i Nærheden af Kongsberg, sagde
han: Nei, De faar nu gaa ud as Slæden, det bliver mig for
nedrigt at kjøre ind i Byen med dig. Jeg gjorde, sont han
vilde. Havde jeg undertiden Berøtttnielse, faa fattedes der ikke
paa Forringelse og Foragt. At staa for Gud er Fred og Hvile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
