- Project Runeberg -  Oplevelser og Erindringer, mest fra en femtiaarig Lægmandsvirksomhed for Guds Rige /
128

(1882) [MARC] Author: Harkel Johnsen Myhrebøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

kunde fremme noget, som Gicds Bud befalede, og at tale med
sine Medmennesker om Vigtigheden af at forarbeide sin Salighed
med Frygt og Bævelse, og omvende sig til Herr-en as ganske Hjerte,
og tjene ham alene. Men adskillige af disse belønnede hende med
Spot og onde Ord; dog Gud gav hende Naade til at bøie disse
udvortes Modstandere, saa de erkjendte Sandheden med Taarer.
Men hun plagedes og af indvortes Fiender, der var hende værre
at overvinde. Omtrent et Aar efter hendes Opvækkelse faldt hun
isen Sygdom, hvilken efter 9Døgn blev hendes Død. J hendes
Sygdom talte bun ofte med Familien, og med flere, som kom
til hende, om den korte Tid vi har at leve i denne Verden, mod
den uendelige Evighed; bad og formanede dem hjertelig, at de
ikke maatte misbruge Tiden til Synd, istedenfor til gudelige
Øvelser. Naar nogen spurgte hende, om hun var meget syg,
svarede hun: Jeg føler ikke meget til Legemets Sygdom, men jeg
synes jeg har brugt for liden Flid til min Sjæls Forædling; der
mangler mig meget, og jeg synes, jeg nu først har ret begyndt
at haste til Maalet. Derpaa formanede hun endmere de tilstede-
værende til et kristeligtLevnetz dette rørte disse til mange Taa-
rer; hun blev ved at tale, dels merkelige Bibelsprog, dels Vers
af Salmer, saasom:

»Apostelen beder vi i Hjertet skal lege,

Og glædes i Herren med Salmer og Sang,
Hvilket maa ske ud af Kjærligheds Hede,
Thi da vil Tiden ei falde os lang," m. m.

Den sidste Morgen, denne gndfrygtige Sjæl levede, hørte
hendes Moder og Søster, som stod henne i Værelset, en liflig
Lyd af en Slags Melodi fra hende. De gik straks hen til Sen-
gen og betragtede hendes Ansigt, og saa da, at hun var over-
vættes glad. De indkaldte andre af Husets Folk, som betragtede
hendes overordentlige Glæde. Hun spurgte dem, om de hørte
nogen Lyd? De svarede ja og græd. Hun var glad og sagde:
»Nu har jeg stridt den gode Strid og vundet· min Krone; nu
kommer jeg til Gud". Hun saa paa dem med Glæde. Lydetr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjoplever/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free