Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
havde de ingen Del i Jesii Raade. 1803 blev han syg; denne
Sygdoni tiltog og varede omtrent et halvtilluk. J deri. Tid
trængte han mer med sit Sind efter Guds Naade; undertiden
fandt han Haab og Trøst, andre Tiders tvilede han, indtil det
sidste af hans Levetid; —da fandt han, efter sin Strid og Forveitt-
ning, en herlig Forsikring; thi da hans Kone læskede ham, sagde
han: Nik faar jeg snart Livsens Vand uforskyldt af Naade.
Hvorpaa han døde en rolig Død.
Oldingeii Erik Gundersen Yoke gik over fra dette Liv til
Evigheden i Aaret 1804. Hans Sindsforandring, som skede om-
trent 5 Aar forhen, udviste han ved Sorg over sine Synder, ved
en hjertelig Lyst til at betragte Guds Ord, og ved Samtale med
dem, som stræbede efter Krifti Sind. Retfærdig og trofast i sin
heleAdfcerd var hans Karakter; han var arbeidsom ikke for at
berige sig selv, men for at befordre andres Vel som sit eget;
dette udviste, at han havde eii udstrakt Kjærlighed. I sin Syg-
dom og Gudeligt fandt han, efter Bort og Strid i Haribet om
Seier ved Troen, en Fred, som overgaar al Forstand. Hans
merkelige Taler er mig ikke tilkjendegivet; men jeg ved, de var
som hans Liv, opmuntrende for troende Guds Børn.
Konen Yerttje Yieksdatter Haxegaard døde 1804 i
sit 38te Aars Alder. Hun var min legemlige Søster-. 19 Aar
før hendes Død fattede hun et kristeligt Sind. Heftig var desn
Kjærlighed,«hiiii havde til Gud, som udvistes, ikke alene ved den
legemlige Godhed, hun beviste sin Næste, men især hendes Om-
sorg, Bøn og gudelige Tale med dem hun i siii Kreds kunde
forekomme til Opbyggelfe. Gik hun til Kirke, eller var hun i
Gjestebuder, Ligfcerd eller andeit Leilighed, da ytrede hun oftest
det, som var vigtigft for Menneskerne, nemlig: At sørge for fin
dyrekjobte Sjæl, og bede Gud om Naade til en sand Omvendelse.
Hun ·blev syg, og i hendes Sygdom ovede hun Taalmod; det
som meft bebyrdede hende var, at Metmeskerne ikke søgte Gud,
men forhcerdede sine Hjerter. Stille og overladt iGrtd, befalede
hun sin Sjæl i hans Haand, som den trofaste Frelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
