- Project Runeberg -  Oplevelser og Erindringer, mest fra en femtiaarig Lægmandsvirksomhed for Guds Rige /
141

(1882) [MARC] Author: Harkel Johnsen Myhrebøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

141

Taarer, og det Ønske, at hans Gudeligt, maatte blive som den-
nes. Den sidste Aften, han levede, besøgte nogle af hans Venner
ham for at tage Farvel, da var han meget fornøiet og glad, tog
dem i Haanden og talede blandt andet om, at Gud af sin store
Naade forlod ham hans Synder, og om at han var værdig at
høre den glædelige Røst: Vel du tro Tjener-! Dit har været tro
over det lidet; jeg skal sætte dig over mere; ——— gak ind i din
Herres Glæde. Men, sagde han, det sfer af Guds blotte Barm-
hjertighed, at vi komme ind i den evige Hvile.— Og efter en li-
den Hvile udbrodham »Kjæmp til sidste Taar afVlodet,T1«æ11g
i Jesu Arme ind, Tiib for Satan aldrig ModetJAnfaegtnings
Hvirvelvind". Jtent: »Guds igjenfødte nylevende Sjæle Møder
vor Abba i syngende Flok, Herrens ny Skabningerslislige Glæde
Kan i Lovsang hans ei øve sig nok; Lader dog hver sig for
Fadereii høre, Hveiii der hans Lovsang kan deiligst kundgjore";
samt: "O kjendte alle det skjulte Klenodie, som den erlanger,
der Verden forsmaar, da skulde de fleste ei værre mismodig’,
For de ei nyder sin jordisk Attraa; Mindre sig glæde i kjødelig’
Lyster Og denne Verdens forsængelig’ Pragt, Naar de betænke,
hvad de deraf høster, Naar alt i Verden bli’er ødelagt".

De tilstedeværende sige, at alle disse og flere Ord udtrykte
han med en stor«Livagtighed, og det kan sande kristne føle afde
aandrige Ord, som faldt paa hans Tunge.

Der de ovennævnte Venner tog Farvel med ham, opmuntrede
han en til at jage efter den første Kjærlighed,og erindrede denne
om en Sang, han havde d·igtet, der kunde paaminde ham om hans
Mangler. En anden Ven sagde til den syge Broder: «Nu har
du stridt, men det staar os tilbage«; hvorpaa han svarede: «Hold
fast ved Grid og strid trolig, saa samles vi l)isset." Da den
tredie af hans Venner vilde byde Farvel, da tog han denne i
Haanden, drog ham ned til sig, og bød Farvel meget kjærlig,
saa man kunde se, han paaskjønnede denne, som meget havde
opbygget ham. Alle omstaaende faldt i megen Graad af denne
Hjertens Følelse, saavel over hans Tale som ved de Tegn, han
ndviste paa sin Tro og Guds naadefulde Kjærlighed, som han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjoplever/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free