Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Gammel og ung - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned sra Knagen, gik Fred hen til hende og sagde:
„Tillad mig.“
„Lad det være, Du skal bringe mig den,
Miesy, og lægge den her,“ sagde Men Feathers
stone. „Na kan Du gaae igjen, til jeg kalder
paa Dig,“ tilføiede han, da Vesten var bleven
lagt foran ham. Det var gjerne Tilfældet med
ham, at han maatte krhdre sin Fornøielse over
at vise en Person en Gunst ded at være sær-
deles nbehagelig mod en Anden, og Marh var
altid ved Haanden til at skaffe ham denne Til-
fredsstillelse. Naar hans egne Slægtninge kom-
blev hun behandlet bedre Langsomt tog han
et Naaleknippe op as Vestelvmmen og trak lige
saa langsomt en Bliklaese frem, han havde under
Sengetwppet.
„Du venter vel, at jeg skal give Dig en
lille Formue, ikke sandt?“ sagde han, idet han
tilkastede Fred et Blik over Brillerne og tovede
med at aabne Laaget.
„Aldeles ikke, Str. De var saa god for-
leden Dag at tale om at gjøre mig en For-
æring, ellers vilde jeg slet ikke have tænkt der-
paa.“ Fred var imidlertid as et haabefuldt
Sind, og han havde tænkt sig en Sum, der
var stor nok- til at frie ham ud af en For-
legenhed, han var kommen i. Da han gjorde
Gjæld, var det altid sorekommet ham, at
der maatte skee Et eller Andet, som vilde sætte
ham istand til at betale i rette Tid. Og nu,
da der var Udsigt til det, vilde det have været
taabeligt at tænke sig, at han skulde saae mindre,
end han behøvede, ligesaa taabeligt som at troe
ak-z.. z-„
t-
s-
i;
;
„l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
