Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Gammel og ung - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
195
faae paa hende og reiste sig ikke for at sige
hende Complimenter, men overlod det til Andre,
nu da hans Beundring var bleven dybere.
Hendes Sang var ille saa overordentlig, men
dog uddannet og behagelig at høre paa. Hun
sang rigtignok: vMeet Ikke by moonljght“ og
„I’va bceu raa-ding-; thi de Dødelige maae
følge Tidens Møde-, og Ingen uden de Gamle
kunne være klassiskr. Men Rosamunde kunde
ogsaa synge Hahdus Canzonetter og ’,V0i che-
sapele“, eller „Znttj, ham-“ — hun ønskede
lot at vide- hvad hendes Tilhørere holdt af.
Hendes Fader saae sig om med( glad Til-
fredshed. Hendes Modersfad som en Niobe
før Ulhlkens Tid med sin yngste lille Pige paa
Skjødet og slog sagte Takt til Musiken med
Barnets Haand. Og trods hans sædvanlige
Udtalelfer om Rofh hørte Fred med fuldstændig
Ærbødighed paa Musiken, idet han ønskede sig
at kunne udføre det Samme paa Fløite. Det
var det behageligste Familteselskab Lydgate havde
været i, siden han kom til Middlemarch. Vincys
havde forstaaet at tage Livet fra den lyse Side
og forjage al Ængstelse, og dette gjorde deres Huus
tll en reen Undtagelse paa en Tid, da Vic-
tiomen kastede en Skygge over de faa For-
nøielser, der vare blevne tilbage i Provindserne.
Hos Vincys blev der altid spillet Whist, og
Spillebordene stode parate, hvorfor ogsaa Mange
i deres stille Sind ønskede, at Musiken var
tilende. For den ophørte, kom Mr.Farebrather
ind —- en smuk, bredstuldret, men lille
Mand paa omtrent fhrgetyve Aar, hvis sorte
13in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
