Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Gammel og ung - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
.J-—“-’. - ““., -.—“
229
Deres Aandedræt, det vexlet fra det ene Øie-
blik til det andet. — Denne Kvinde f. ,Ex.,
som De nylig har seet; siig mig, hvorledes De
vilde male hendes Stemme? Og Stemmen er
dog det meest Guddommelige ved hende.“
„Jeg forstaaer det. De er skinsyg. Ingen
maa vove at troe, at han lan male Deres
Ideal. Dette er alvorligt, min Vent Deres
Tante!
„Der Neffe als Onkeli“ i en tragisk Betyd-
ning — forfærdeligtl“
„Vi ville blive Uvenner, Naatnann, hvis De
" igjen kalder den Dame min Tante.“
„Zkad skal jeg da kalde hende?
„ re. Casaubon.“
,,Godt. Men sæt nu, at jeg blev bekjendt
med hende og fandt, at hun meget gjerne vilde
males?“
„Ja sæti“ sagde Will i en foragtelig Tone,
der viste, at han ønskede at gjøre Ende paa
denne Samtale. Han var sig bevidst, at han
var bleven opirret over en reen Vagatel. Hvor-
for gjorde han saameget Væsen af Mes. Ca-
saubon? Og dog havde han en Følelse af, at
der med Hensyn til hende var faregaaet Noget
kned ham. Der er Charakterer, som bestandigt
skabe Foroiklinger for sig selv i Dramaer, som
Ingen ere rede til at spille med i. Deres Fol-
somhed faaer dem til at stode imod Gjenstande,
der forblive ganske rolige derved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
