Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Gammel og ung - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
233
ofte de første Maaneder iÆgteskabet en Stri-
dens Tid, der senere gaae ooer til en lykkelig
Fred.
Men var da Mr. Easaubon ikke den samme
lærde Mand, han altid havde været? Og var.
Rom ikke det Sted, hvor han havde den bedste
Leilighed til at glimre med sine Fuldkommen-
heder? Desuden —- havde ikke Dorothea med
Begeistring tænkt paa Udsigten til at kunne
lette den Vægt, hvormed store Arbeider tynge
paa dem, der skulle fuldføre dem? — Og at
en saadan Vægt tyngede paa Mr. Casaubon,
var tydeligere end nogensinde.
Disse Spørgsmaal kunde ikke benægtes; men
hvor Meget der end var blevet det Samme,
saa havde Lyset dog forandret sig, og man
kan ikke finde den kvægende Dug ved Middags-
tid. J deres Samtaler før Brylluppet havde
Mr. Casaubvn ofte givet hende en eller anden
Forklaring, som hun ikke kunde forstaae; men
hun meente, at det var deres korte, afbrudte
Sammenkomster, der var Skyld heri, og støttet
af Troen paa deres Fremtid havde hun gned
ivrig Taalmodighed lyttet til Gjentagelsen af
de Argumenter, der kunde anføres imod Mr.
Casaubons ganske nye Anskuelser om Philisternes
Gud Dagon og andre saadanne Guddomme, idet
hun tænkte, at hun senere skulde fee denne
Sag, der angik ham saa nær, fra samme ophøiede
Standpunkt, hvorfra den var bleven ham saa
vigtig. Ligeledes meente hun, at den korte
Maade, hvorpaa han havde afviist de Tanker,
der rørte hende dybest, skyldtes den Følelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
