Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Gammel og ung - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
254
han saae ned paa Gulvet. Let rødmende og
med straalende Øine satte hun sig ved Siden
af ham og sagde-
„Tilgiv, at jeg talte saa heftigt til Dig
imorges. Jeg havde Uret. Jeg er bange for,
at jeg saarede Dig og derved gjorde Dagen
mere besværlig for Dig-“
„Jeg er glad over, at Du indseer det, min
Kjære,“ sagde Mr. Casanbon. Han talte ro-
ligt og bøiede Hovedet lidt, men der var endnu
en vis Bekymring i hans Øine, da han saae
paa hende.
„Men Du tilgiver mig jop“ sagde jDorothea
med et dhthuk. J hendes Trang for at faae
et Beviis paa hans Kjærlighed, var hun rede
til at overdrive sin egen Feil. Vilde Kjær-
ligheden ikke altid være villig til at omsavne og
kysse den Bodfcerdige?
„Kjaere Dorothea — hvem der ikke er
tilfreds med Anger, tilhører hverken Himlen
eller Jorden“ — Du finder vel ikke mig vær-
dig til at banlhfes fra Jorden ved denne ftrenge
Dom,“ sagde Mr. Casaubon, idet han endogsaa
gjorde sig Umage for at smile svagt.
Dorothea taug; men hun kunde ikke for-
hindre en eTaare, der var kommen tilligemed
Snkket, fra at falde
„Du er bevæget, min Kjære Og jeg kan
ogsaa mærke nogle ubehagelige Følger af altfor
megen aandelig Uro,“ sagde Mr. Casanbon.
Det havde egentlig været hans lHensigt at sige
hende, at hun ikke burde have modtaget den
unge Ladislaw under hans Fraværelse; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
