Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antoge, at det gjaldt „en Fornøielfe“ ; thi under
andre Forhold vilde disse Herrers Selskab
være blevet betragtet som meget monotont.
At komme til Houndsleh paa en regnfuld
Eftermiddag, at stige af Hesten i „den røde
Løve“ og spise til Middag i et Værelse, der
var forsynet med et smudsigt Landkort, et slet
Billede af en Hest i en Stald, et Portrait af
Ho. Majestcet Georg den Fjerde og flere Leer-
spvttebakker, vilde have været meget haardt,
hvis man ikke havde husket paa, at det gjaldt
at more sig.
Mr. Herrock havde et Par mongolske Øine
og en Næse, Mund og Hage, der havde en
moderat Tilbøielighed til at stræbe opad, hvilket
Forening med et skeptisk Smiil og en uud-
grundellg Taushed udøvede en thrannisk Magt
over modtagelige Sjæle. Mr. Bambridge
derimod havde et mere aabent Væsen og ud-
talte sig uden Forbehold. Han var høirøftet,
kraftig, og man talte nndertiden om, at han
var „hengiven til Umaadelighed“ —— navnlig
tll at bunde, drikke og banke sin Kone. Flere,
der havde tabt ved ham, kaldte ham en slet
Mand; men han betragtede Hestehandelen som en
ædel Kunst og paastod, at den Intet havde at
gjøre med Moraliteten. J ethvert Tilfælde
var han en Mand, der stod sig godt og var
vel seet i flere Kredse i Middlemarch.
Fred var listig og fortalte ikke sine Venner,
at han tog til Honndsleh for at sælge sin Hest,
da han indirecte ønskede at faae deres sande
Mening om den at vide. Dette lykkedes ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
