Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tænkt, at han vilde drage Dig med ind i fin
Gjæld Rigtignok vidste jeg, at han var ødsel;
men jeg troede ikke, at han vilde være saa lav
at vaadrage sin ældste Ven et saadant Tab,
tilmed da han vidste, at Du er den, der daar-
ligst kan taale det.“
„Jeg var en Taabe, Susan.“
„Det var Du,“ sagde hans Hustru nikkende
og smilende. „Men jeg skulde ikke have raabt
det ud paa Torvet. Hvorfor stjuler Du saa-
danne Ting for mig? Det er ligesom med
dine Knapper, Du lader dem gaae af, uden
at sige mig det og gaaer ud med hængende
Haandlinninger. Naar jeg blot havde vidst det,
kunde jeg maaskee itide have fundet paa en
bedre Udvei.“
„Du er meget nedslaaet derover-, det veed jeg,
Snsan,“ sagde Caleb og saae medlidende paa
hende.— „Jeg kan ikke finde mig i, at Du skal
miste de Penge, Du havde sparet sammen til
Alfred.“
„Det er godt, at jeg havde svaret dem sam-
men, og det er Dig, der kommer til at lide
derunder, fornu maa Du selv underviseDrengen.
Du maa opgive dine slemme Vaner. Nogle
Mænd ere hengivne til Drik, og Du har Til-
bøielighed til at arbeide uden at faae Betaling.
Det maa Du vænne Dig lidt as med. Og Du
maa ride over til Marh og spørge Barnet om,
hvormange Penge hun har.“
Caleb havde stabbet sin Stol tilbage og
bøiede sig nu forover, idet han langsomt rystede
paa Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
