Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sexogtyvende Kapiteb
Fred kom ikke til Stene Coart den følgende
Dag af meget gyldige Grunde. Fra sine Be-
søg i det usande Houndsley havde han ikke
alene medbragt en daarlig Hest, men tillige et
Jldebefindende, der i de første Dage havde
yttret sig ved Hovedpine og Forstemthed, men
som var blevet meget værre efter hans Ridt
til Stone Court, og da han var kommen hjem
og havde kastet sig paa Sophaen, svarede han
paa sin Moders ængstelige Spørgsmaal til hans
Befindende: „Jeg føler mig meget ilde; det
er vist bedst, at der bliver sendt Bud til Wrench.“
Wrench kom, men meente ikke, det var noget
Alvorligtz han havde meget travlt og forlod
dem derfor snart, uden at tale om at komme
igjen den næste Dag. Men han sorsømte ikke
at sende de sædvanlige Pakker med Medicin,
det imidlertid slet ikke hjalp stakkels Fred, som
ikke gjerne vilde troe, at han virkelig var syg,
og derfor stod op den næste Dag til sædvanlig
Tid og gik ned for at spise Frokost, uden at
opnaae Andet end at sidde og ryste af Kulde
ved Kaminilden. Der blev igjen sendt Bud
efter Wrench; men han var allerede gaaet ud,
og da Mrs. Vincy saae sin Yndlings foran-
drede Udseende, begyndte hun at græde og
sagde, at hun vilde sende Bud efter Doctor
Sprogue“
„Nei, vist ei, Moder! Det er Jutet,“ sagde
Fred og rakte sin hede, tørre Haand ud imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
