Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen Hvile, hun brød sig ikke det mindste om sin
Dragt, der ellers altid havde været saa smuk
og livlig, men sad som en shg Fugl med matte .
Øine og forpjuskede Fjer uden at give Agt
paa, hvad der ellers pleiede meest at interessere
hende. J den Tid, Fred var vild, var hendes
Fortvivlelse især størst, og hun pleiede at følge
Lydgate ud af Værelset, lægge Haanden paa
hans Arm og sukke: „Frels min Dreng!“
Engang sagde hun ogsaa: „Han har altid
været god imod mig, Mr“ Lydgate, og aldrig
sagt et haardt Ord til sin Moder“ — som om
stakkels Freds Lidelser vare en Anklage imod
ham. Moderens tidligste og bedste Minder
bleve vakte, og den unge Mand, ihvis Stemme
der var et mildere Tonesald, naar han talte
til hende, smeltede sammen med det lille Barn,
hun havde elsket med en Kjærlighed, der var
hende ukjendt, før han blev sødt-
„Jeg har godt Haab, Mrs. Vincy,“ pleiede
Lydgate at sige. „Kom ned med mig og lad
os tale om Diæten.“ Paa den Maade fik han
hende ført ind i Dagligstuen, hvor Rosamunde
var, og lokket til at nhde lidt Thee eller Bouillon,
der stod rede til hende. Der var en stadig
Forstaaelse mellem ham og Rosamunde med
Hensyn til disse Sager. Han talte altid med
hende, før han gik ind i Shgeværelset, og
hun spurgte ham tilraads om, hvad hun kunde
gjøre for sin Moder. Den Aandsnærværelse
og Behændighed, hvormed hun udførte hans
Vink, var beundringsværdig, og det var ikke
underligt, at Tanken om at see Rosamunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
