Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Nuvel, der er en Fugl, der kan lære mig,
hvad den vil. Lytter jeg ikke villigt til den?“
Det forekom Nosatnunde at hun og Lydgate
allerede vare saa godt som forlovede. At de
engang skulde blive det, havde længe været hendes
Idee, og skjøndt han nærede den-modsatte Me-
ning, vare dog alle de gunstige Omstændigheder
paa hendes Side, der var aarvaagen og virk-
som, medens han var blind og ubekhmret.
Da han den Aften gik hjem, skrev han sine
daglige Bemærkninger med samme Noiagtighed
som altid, og de Drømmerier, som han havde
ondt ved at løsrive sig fra, angik ganske andre
Ting end Rosamundes Dyder. Desuden be-
gyndte han at føle en vis Iver for den voxende
skjøndt halvandertrhkte Feide mellem ham og
de andre Læger, der rimeligviis vilde blive mere
aabenbar, naar de fik ak vide, efter hvilken
Methode det nhe Hospital skulde befihres“ Der
var ogsaa en opmuntrende Udsigt til, at det
ikke vilde skade ham, at nogle af Peacocks Pa-
tienter ikke havde antaget ham, da det lod til,
at han paa andre Steder havde gjort et gun-
stigt Jndtrhk Kun saa Dage efter, da han
tilfældigviis havde indhentet Rosamunde paa
Lowickveien og var stegen af sin Hest for at
gaae oed Siden af hende, indtil han fuldstæn-
digt havde beskyttet hende imod en Drise cheg,
der passerede forbi, var han bleven standset af
en ridende Tjener, der skulde kalde haxn til et
anseer Huus, hvor Peacock aldrig havde været
Læge. Tjeneren var Sir James Chetthan s og
Huset var Lowick Maner
YTL Isse-des- “ „
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
