Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXVIII - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dodo. Naar han kommer, vil han nok for-
tælle Dig Alt derom. Vil det glæde Dig at
fee ham?“
,,Ja, naturligviis. Hvorledes kan Du spørge
om det?“
„Jeg var kun bange for, at Du var bleven
saa lærd,“ sagde Celia, der betragtede Mr. Ca-
sanbons Lærdom som en antighed, der let kunde
brede sig til hans Omgivelsers.
Niogtyvende Kapitel.
En Morgen nogle Uger efter hendes Ankomst
til Lowick, gik Dotothea — men hvorfor altid
Dorothea? Som om hun var den Eneste, der
burde tages Hensyn til i dette Ægteskab? Jeg
protefterer imod, at vi skjænke al oorJnteresse til
de Unge, der blomstre trods deres Bekymringer.
Me. Casaubou havde med al sin Blinken og
fine Modermærter, der vare Celia saameget
imod, en ligesaa stærk aandelig Hunger som vi
Andre. Der var ikke noget Underligt i, at han
havde giftet sig; det var faldet ham ind, at da
han var i en god Silling, burde han itte op-
saette det længere, og han havde truffet et om-
hyggeligt Valg. At Oorothea med Glæde mod-
tog hane Tilbud, fandt han meget naturligt og
meente, at hans Lykke nu skulde begynde.
Men han havde kun kjendt lidt til Lykken i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
