Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
63
„Jeg synes, at det var Dig, der først glemte
Dig selv, da Du kom med saadannesalske For-
modninger om mine Folelser,“ vedblev Dyrv-
thea i samme Tone som sor. Jlden var endnu
ikke udbmndt, og hun syntes, at det var vredelt
af hendes Mand ikke at undskylde hende.
„Vi ville med din Tilladelse ikke tale mere
om denne Sag, Dorathea. Jeg har hverken
Lyst eller Kræfter til at indlade mig paa saa-
danne Debatter.“
Mr. Casaubon dyppede sin Pen og lod, som
om han vilde vedblive at skrive, endskjøndt hans
Haand rystede saa stærkt, at det saa ud, som
om Ordene vare skrevne med heelt Ukjendte
Bogstaver.
Dorothea lod Ladislaws Breve blive liggende
ulæste paa sin Mands Skrivebord, og gik hen
til sin Plads, idet Har-men og Stoltheden
forbod hende at læse dem, ligesom vi med
Foragt bortkaster enhver ussel Gjenstand, som vi
ere blevne mistænkte for at nære en lav Begjær-
lighed efter. Hun anede aldeles ikke den skjulte
Aarsag til sin Mands Uvillie mod disse
Breve; hun vidste kun, at de havde bragt ham
til at sornærme hende. Hun begyndte strax
at skrive, og hendes Haand skjælvede ikke;
tvertimod syntes hun, at hendes Bogstaver
stode smukkere end sædvanlig, og at hun bedre
end ellers forstod det Latin, hun afskrev. Der
var en Følelse as Overlegenhed i hendes Harme,
men den gik dog endnu ikke saa vidt, at den
fik hende til at erklære den engang saa ufeil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
