Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldrig syntes om ham. Og jeg troer ikke, at
han holder halv saa meget as Dorothea, som
hun fortjener; det burde han dog, for jeg er
vis paa, at ingen Anden vilde have havt ham
—- troer Du vel?“
„Ja. Men stakkels Dodo har aldrig handlet
som andre Folk, og jeg troer heller aldrig,
at hun kommer til det.“
„Hun er en ædel Kvinde,“ sagde den trofaste
Sir James. Han havde netop faaet et frisk
Indtryk heraf ved at see Dorothea kjærligt
lægge Armen om sin Mands Hals og see paa
ham med usigelig Sorg. Han vidste ikke,
hvormegen Anger der blandede sig idenne
Sorg. .
„Ja,“ sagde Celia der tænkte, at det var
godt nok for Sir James at tale saaledes; men
han vilde dog aldrigvære bleven lykkelig med
Dodo. „Skal jeg gaae ind til hende? Troer
Du, at jeg kan være hende til nogen
Nytte?“
„Jeg syntes nok, at Du skulde see ind til
henve, for Lydgate kommer,“ sagde Sit James
høimodigt. „Men bliv ikke for længe borte.“
Medens Celia var borte, gik han op og
ned af Gulvet og mindedes, hvad han havde
følt ved Efterretningen om Dorotheas Forlo-
velse og han mærkede, at hans Vrede over Me.
Vrookes Ligegyldighed flammede op paany.
Dersom Cadwallader — dersom enhver Anden
havde seet Sagen i samme Lys som Sir James,
vilde Ægteskabet maaskee være blevet sorhindret.
Det var syndigt at lade en ung Pige blindt
.- k.-—..kk
;
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>