Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Etogtredivte Kapiteb
Lydgate talte den Aften til Miss Vincy om
Mrv. Casaubvn og syntes at beundre den dybe
Følelse hun lod til at nære sor den sormelle,
lærde Mand, der var tredive Aar ældre end hun.
„Det er saa naturligt, at hun er sin Mand
hengiven,“ sagde Rosamunde, hvis Ideer om
en saadan Nødvendighed as Lægen blev betragtet
som noget as det Smulkeste hos en Kvinde;
men hun tænkte paa samme Tid paa, at det
itke var saameget trist at være Frue paa Lowick
Manor med en Mand, der rimeligviis snart vilde
døe. „Finder De hende meget smuk?“
„Hun er gauste vist-smal; men jeg har ikke
tænkt derpaa,“ sagde Lydgate. .
„Det vedkommer vel ikke Lægen,“ sagde Ro-
sainunde med et Smiil. „Men hvor Deres
Praxis tager till Forleden blev De kaldet til
Chettams og nu til Casaubons.“ “
„Ja,“ sagde Lydgate i en indrømmende Tone.
„Men jeg holder mere as at see til de Fattige
end til saadanne Folk. Disse Tilfælde ere saa
eensformige, og saa bliver der altid gjort saa-
meget Væsen derafi“
„the mere end her i Middlemarch,“ isoarede
Rosamunde. „0g saa gaaer De idetmindste gjen-
nem brede Gange og har overalt Dusten as
Rosenblade.“
„Det er saadt,“ sagde Lydgate, idet han bsiede
Fovedet lidt ned til Bordet og løftede det fine
Lommetørklæde op, der-laa ved hendes Arbeide-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
