Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krwntelse og Ønsker om ikke at forraade den,
foer sammen og tabte Kjæden, idet hun ogsaa
mechanisk reiste sig. Lydgate bukkede sig øieblik-
keligt sor at tage den op. Da han reiste sig,
var han meget nær ved et yndigt lille Ansigt,
og da han nu fæstede Blikket paa dei, saae han
en sørgmodig Bevægelse i det, som han aldrig
før havde seet, og som fik ham til at betragte
Rosamunde med et spørgende Udtryk. J dette
Øieblik var hun saa naturlig, som hun havde
været, da hun var sem Aar gammel; hun folte,
at hendes Øine stode fulde as Taarer, og at
der ikke var Andet at gjøre end at lade dem
blive der eller trille ned over Kinderne, som
de selv vilde.
Dette Glimt as Naturlighed vakte Kjærligheden
til Liv. Vi maae huske, at den ærgjerrige
Mand, som saae paa de blaae, taareshldteØine,
var meget ædelmodig og ubesindig. Han vidste
ikke, hvad der blev as Kjæden; en Tanke havde
grebet ham, som trængte lige ind i hans Hjerte
og vakte Kjærlighedens Lidenskab, der laa be-
gravet der, ikke i en tilmuret Grav, men under
et ganske let Lag Muldjord“ Hans Ord vare
afbrudte og forlegne; men den Tone, hvori de bleve
yttrede, fik dem til at lhde som en ivrig, bøn-
faldende Tilstaaelse.
„Hvav er der iveien? De er bedrøvet Jeg
beder Dem, siig mig det.“
Rosamunde var aldrig for bleven tiltalti
en saadan Tone. Hun vidste ikke, hvad han
havde sagt; men hun saae paa Lydgate, og
Taarerne rullede ned over hendes Kinder. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
