Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Venten paa Døden - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Garth, havde de fremstillet sig indenfor Døren
til Sovekammeret, begge sortklædte — Mæ-
Wanle havde et sammenlagt hvidt Lommetør-
klæde i Haanden, og med høitidelige Ansigter,
hvorover der var udbredt et halvt sørgefarvet,
violetagtigt Skjær; medens Mrs. Vincy med
sine røde Kinder og flagrende røde Baand lavede
en Lædstedrik til deres egen Broder, og den
lhshaarede Fred sad nok saa mageligt i en stor
Lænestol
Gamle Featherstone fik ikke saasnart Øie
paa disse sørgelige Skikkelser, der viste sig til-
trods for hans Befalinger, førend Raseriet
derover gav ham flere Kræfter end alle Læge-
midler. Han sad støttet af Puder og havde-
altid sin.gUldknappede Stok liggende ved Si-
nde af sig. Den greb han nu og svingede
den frem og tilbage i en saa vid Omkreds,
som han kunde, øiensynligt for at banlhse disse
hæs-lige Spøgelser, medens han med hæs
Stemme skreg:
„Tilbage, tilbage Mrs. Waulei Tilbage
Salomon!“
„Vroder Peter,“ begyndte Mrs. Waule ——
men Salomon gav hende Tegn kil at tie.
Han var en Mand nærved de halvfjerds med
udstaaende Kindbeen, smaa, stulende Øine og
var ikke alene langt listigere, men meente ogsaa
selv at vcere langt klvgtigere end sin Broder
Peter; det var i det Hele taget ikke rimeligt,—
at han skulde blive narret af Nogen af sine
Medmennesker, da Ingen let kunde være mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
