Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog. Tre Kjærligheds Problemer - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sagde Rosamunde. „Vil Du da tale med
Fader? — Jeg troer næsten, det vilde være
bedre at skrive til ham.“ Hun rødmede og
saae paa ham, sam Blomsterne see paa os,
naar vi med let Hjerte vandre imellem dem i
Aftenens smukke Belysning.
Han berørte let hendes Hals med sine Læber,
og de sad ganske stille i flere Minutter.
Rosamunde tænkte, at Ingen kunde være mere
forelsket end hun, og Lydgate var vis paa, at
han efter sin store Skuffelse med Laura nu
havde fundet en sand Kvinde — følte allerede
som et Aandepust af den hustruelige Kjærlighed,
der vilde blive ydet ham af et fuldkomment
Menneske, der ærede hans Studier og Arbeider
og aldrig vilde hindre dem, der med stille
Trylleri vilde skabe Orden i Hjemmet og dog
altid vilde være rette til at berøre Tonernes
Strenge og bringe Romantik ind i Livet.
Det stod tydeligere for ham end nogensinde,
at hans Ideer om i længere Tid at ville
være Ungkarl havde været feilagtige;
Ægteskabet vilde ikke hindre, men netop fremme
hans Planer. Da han tilfældig den næste
Dag ledsagede en Patient til Brassing og
der saae et Middagsstel, som netop kunde passe
for dem, kjøbte han det strax. Derved sparedes
Tid, og Lydgate hadede simpelt Porcellain.
Det omtalte Middagsstel var rigtignok kostbart,
men han indsaae jo nok, at det maatte være
dyrt at forsyne et Huus med alt det
Nødvendige, men saa var det jo ogsaa en Udgift een
Gang for alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
