- Project Runeberg -  Middlemarch : Studier af det engelske Provindsliv / Anden Deel /
165

(1873) [MARC] Author: George Eliot
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog. Tre Kjærligheds Problemer - XXXVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Følelser. Frygten for den Virkning, hendes
aabenbare Vrede kunde have paa ham selv,
vilde have faaet hendetil at tilbagekalde ethvert
Udbrud af Harme, selv om hun havde været
ganske fri for Tvivl og Samvittighedsnag ved
Bevidstheden om, at den sidste Bebreidelse
maaskee kunde være berettiget. Da hun hørte
ham snappe efter Veiret, da han havde udtalt,
sad hun og lyttede ængstelig og ulykkelig — med
et stumt, indre Raab om Hjælp til at kunne
bære dette uhyggelige Liv hvori al Energi blev
lammet af Skræk. Der skete ellers Intet, med
Undtagelse af at de begge længe laae vaagne
uden at nogen af dem brød Tausheden.

Næste Dag fik Mr. Casaubon følgende Svar
fra Will Ladislaw: —

„Kjære Mr. Casaubon!

Jeg har nøie overveiet Deres Brev; men
jeg kan ikke ganske see vor gjensidige Stilling
i samme Lys som De. Med den dybeste
Anerkjendelse af Deres ædelmodige Opførsel mod
mig i Fortiden, maa jeg dog paastaae, at en
Forpligtelse af denne Art ikke kan fængsle mig
til Dem, som De lader til at vente. Jeg
tilstaaer vel, at en Velgjørers Ønsker nok kunne
have et Krav paa os, men det kommer dog an
paa, om det ikke staaer i Strid med mere
bydende Hensyn. Jeg kan i dette Tilfælde
ikke indsee, hvorledes den Beskjæftigelse, der er
tilbudt mig, i mindste Maade kan kaste nogen
Skygge paa Deres Stilling. Endskjønt jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 18 17:36:20 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midmarch/2/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free