Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog. Tre Kjærligheds Problemer - XXXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
183
havde seet saa sørgeligt ud, som det gjorde nu
efter al den Dadel, der var bleven udtalti
„Trompeten“ og gjentaget af Sir James.
To af Skorstenene paa det gamle Huus vare
tildækkede af Vedbend, og de halve Vinduer .
vare tillukkede med graae, ormædte Skodder,
hvorover Jasmingrenene voxede ivild Over-
flødighed; den forfaldne Havemuur var bevoxet
med Ukrudt; Kostaldens mosbeklædte Straatag,
Ladedorene, der ikke kunde lukkes, og nogle
pjaltede Karle, der læssede Korn af en Vogn,
fuldendte Billedet. Mr. Dagleh dannede selv
en Figur i Maleriet, idet han kom gaaende
med en Hothv over Skulderen og en gammel
bredskygget Hat paa Hovedet. Hans Frakke
og Beenklæder vare derimod de bedste, han
havde, da det havde været Torvedag, og han
var kommen senere hjem end sædvanlig, efter-
som han havde undt sig selv den sjeldne For-
nøielse at spise til Middag i „den blaae Oxe“.
Han vilde rimeligviis selv Dagen efter undre
sig over sin egen Ødselhed; men da det var
en Grundsætning i Middlemarch, at der til god
Mad der hørte ogsaa god Drikke, havde stak-
kels Dagleh nydt saamange stærke Drikke, at
han for Øieblikket var meget fornøiet og til-
lige mindre tilbageholden end ellers. Han var
rød i Hovedet, og der laa en ondskabsfuld
Stikken i hans Øine, da han greb fastere om
Høtyven, idet Godseieren nærmede sig med
sin magelige, slentrende Gangl
„Dagleh, min gode Ven,“ begyndte Mr.
Brooke i en meget venlig Tone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
