Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog. Tre Kjærligheds Problemer - XLII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ce-
213
en Samtale sor at høre hans Mening om Syg-
dommens Ratur.
Han havde omtalt til Dorothea, at der var
truffet Astale med Lydgate om at komme til
Lowick Klokken halv fire, og til Svar paa
hendes ængstelige Spørgsmaal, om han havde
følt sig syg, sagt: „Nei, jeg ønskede kun at
høre hans Mening om nogle sædvanlige Symp-
tomer. Du behøver ikke at være tilstede, min
Kjære. Jeg har givet Ordre til at vise ham
ud til mig iTaxtrægangen, hvor jeg gaaer min
sædvanlige Tonr.“
Da Lydgate traadte indiTaxtrcegangen, saae
han Mr. Casaubon gaae langsomt ned ad den
med Hænderne paa Ryggen og foroverboiet
Hoved. Det var en yndig Eftermiddag; Bla-
dene fra de høie Lindetræer faldt ftille paa det
mørke Eviggronne, medens Lys og Skygge sov
Side om Side; der h-srtes ingen anden Lyd end
Kragernes Skrigen, der for det vante Øre lød
som en høitidelig Vugge-sang Lydgate, der stod
i fin fulde Ungdomskxast, kunde ikke Andet end
føle en vis Medlidenhed-, da den Skikkelse, han
saasnart kunde have indhentet, vendte sig om og
ved at nærme sig ham mere end nogensinde vifte
Tegn paa en for tidlig Alderdom den Lær-
des bøiede Skuldre, de magre Lemmer og det
tungsindige Træk ved Munden. — „Stakkels
Maa-di“ tænkte han. „Mange Mennesker ere i
hansi Alder saa stærke som Leven-“
„Mr. Lydgate,“ sagde Me. Casaubvn med
sin uforanderlig hoslige Mine, „jeg er Dem
meget forbunden sor Deres Punktlighed. Vi
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
