Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - XLIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
234
til Nytte — og jeg veed, at jeg kan retfær-
diggjøre hans Balg. Men Følgen er, at alle
Lægerne iMiddlemarch paa det Bestemteste have
sat sig imod det nye Hospital og ikke alene nægte
at aibeide sammen med os, men søge at ned-
sætte det hele Foretagende for at forhindre, at
der bliver givet det Understøttelse.“
„Hvor smaaligtl“ udbrød Dorothea indis-
neren
„Jeg antaget-, at man altid maa vente at
skulle kjæmpe sig igjennem; det er næsten den
eneste Maade, hvorpaa der bliver udretter Noget.
Folks Uvidenhed her i Byen er forbausende.
Der er ingen større Fornærmelse i deres Øine
end at være ung og fremmed sog tilsaeldigviis
vide noget Mere end de gamle Beboere. Dog
finder jeg, at det vilde være lavt as mig at lade
noget Hensyn til min personlige Fordeel og Be-
kvemmelighed hindre mig, dersom jeg antog, at
jeg kunde saae en bedre Behandlingsmaade sat
igang. Og det bliver mig saameget lettere, som
her ikke er Tale om noget Salair, hvorved min
Udholdenhed kunde blive seet i et falsk Lys.“
„Jeg er glad over, at De har fortalt mig
dette, Me. Lydgate“, sagde Dotothea i en hjer-
telig Tone. „Jeg er fekker paa, at jeg kan
hjælpe Dem lidt. Jeg har nogle Penge og
veed ikke, hvad jeg skal gjøre med dem —— det
er mig ofte en ubehagelig Tanke. Jeg kan vist
godt undvære to Hundrede Pund om Aaret for
at fremme et saa ædelt Forehavendr. Hvor De
maa være lykkelig ved at have en Virksomhed,
hvori De kan udrette saa meget Godt. Jeg vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
