Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - XLV - XLVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
242
ham,“ sagde Lydgate foragteligt. „Det ligner
dem at sige saadant noget til Dig.“ “
„Alligevel,“ sagde Rosamnnde, „synes jeaikke,
det er nogen net Stand, Kjære“ Vi vide, at
hun altid holdt fast ved de Meninger, hun en-
gang havde fattet. -
„Det er den ædleste Stand i Verden, Resu-
munde““ sagde Lydgate alvorligt. „Og at sige,
at Du elsker mig uden at elfteLcegen i mig, er
det Samme som at sige, at Du holder af at
spise en Fersten, men ikke kan lide dens Duft.
Sig ikke det igjen Kjære, det smerter mia.“
„Meget vel, Doctor Alvor,“ sagde Rosys smi-
lende, „ng vil sor Fremtiden ettlcere“ at jeg
sværmer sat Skeletter, Folk, der stjæle Lig og
trættes med Enhver, og som ende med at døe i
Clendigged.“
„Nei, nei, saa slemt er det ille,“ sagde Lyd-
gate, og idet han opgav alle Indvendinger, be-
gyndte han resigneret at kjærtegne hende.
Sexogfyrgetyvende Kapiteb
Medens Lydgate, gift og hjetnsaren og med
Hospitalet under sin Commando, kjæmpede for
den medicinste Reform imod Middlemarch, blev
Middlemarch sig mere og mere den nattonale
Kamp for en Reform bevidst.
Paa den Tid, da Lord John Russelg For-
kfs
’i
„
l
1
“
’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
