Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - XLVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
246
mødte hende paa Gaden med sin Kurv, idet han
uden at genere sig bød hende Armen og endelig
dilde ledsage hende paa nogle Besøg, hvor han
uddeelte, hvad hua havde kunnet spare sammen
fra sin egen Andeel as søde Sager.
Men det Huus, han dog oftest besøgte, og
hvor han hyppigt laa paa Kamintceppei, var Lhds
gates. De to Mænd lignede aldeles ikke hin-
anden, men kom derfor ikke mindre godt ud af
det sammen. Lydgate var rigtignok undertiden
noget kort og ironisk, dog taalte Ladislaw mere
af ham end af de fleste Andre. Jmod Rosas
egcunde var han derimod ofte gnaven og lune-
fuld til hendes store Forundring; men ikke desto-
mindre blev han hende snart uundværlig paa
Grund as sit musikalste Talent og sin Lidlighed,
hvilket hun ofte savnede hos sin Mand trods
al hans Oderbcerenhed og Ømhed
En Aften orceflderede Rosamunde i sin kirse-
bærfarvede Kjole, kaniet med SdanedunniHal-
sen, ved Theebordet, og Lhdgaie, der var kom-
men seent hjem og saae træt ud, havde kastet
sig ien Lænestol og grebet „Pioneren“, idet
han med let rynket Pande lod Øinene glide
oder den, imedens Rosamunde, der havde lagt
Mærke til, at han var i ondt Humeur, undgik
at see paa ham, og i sit stille Sind takkede
Himlen, fordi hun ikke var tilbøielig til at
snurmule. Will Ladielaw havde strakt sig
paa Kaminiceppet, betragtede aandofravcerende
Gardinstamgerne og nhnnede sagte eet-Sang.
Da Rosamunde bragte Lydgate hans Kop
Thee, kastede haa Papiret fra sig og sagde til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
