Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - XLVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men da han klædte sig paa i det fornuftige
Morgenth“ fagde Indvendingen-
„Det vil være en aabenbar Trods imod
Mr. Cafaubons Jorbud imod at besøge Lowiek,
( og Dorothea vil blive misfornoiet.“
„Nonsensi“ argnmenterede Tilbøielighedenz
„det vilde dog være altfor skammeligt af ham
at forhindre mig i en Foraarsmorgen at gaae
ud til en smuk Landedhlirkr. Og Dorothea vil
blive glad.“
„Det vil være tydeligt for Mr. Casanbon,
at Du er kommen enten for at.ær“gre ham eller
for at see Dorothea.“ .
„Det er ikke sandt, at jeg gaaer dertil for
at ærgre ham, og hvorfor skulde jeg ikke søge
at faae Dorothea at see? Skal han da altid
leve- i Ro og Mag og have Alt for sig selv?
Lad ham kun ogsaa blive piint lidt, fom andre
Folk blive. Jeg har altid holdt af den simple,
lille Kirke og Menigheden der; desuden kjender
jeg Tuckersz jeg vil gaae ind i deres Stol.“
Da han ved Hjælp af Ufornuft havde bragt
Indvendingen til Taushed, gik Will til Lowick,
faa glad som om det havde været Veien til
Paradiis, tværa over Halsell Fælled og igjen-
nem Udkanten af Skoven, hvor Svllvset faldt
ind under de spirende Grene paa det friste
grønne Mos. Alt fhntes at vide, at det var
Søndag, og at bifalde hans Gang til Lowick
Kirke. Will kunde let føle fig lykkelig, og for
Øieblikket var Tanken om at ærgte Me. Ca-
sanbon næsten bleven ham morsom og havde
fremkalde et muntert Smiil paa hans Ansigt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
