Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - XLVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
simpelthen, at hun stod i Begreb med at un-
derstrive sin egen Dom; men hun var altfor
svag, altfor opfyldt af Fshgt far at volde fin
Mand Smerte, til at gjøre Andet end under-
kaste fig. Hun blev siddende og bad Taniripp
give sig Hat og Shawl paa, Noget, hun ellers
aldrig pleiede, da hun holdt meest af at hjælpe
fig selv.
„.Herren være med Dem, Fruel“ sagde Tan-
tripp, tilsthndet af en uimodstaaelig Kjærlighed
til det smukke blide Væsen, for hvem hnn ikke
var istand iil at gjøre noget mere, nu da hun
havde bundet Hattebaandene.
Dette var sor meget for Dorotheas overga-
ftrengte Nerver, og hun brast iGraad, idet hun
hvilede Hovedet paa Tantripps Arm. Men
hun fattede sig snart, .torrede Øinene og gik
“igjennem Glasdoren ud i Haven.
„Jeg vilde ønske, at der af alle Bogerne i
det Bibliothek var bygget en Katakombe for
Deres Herre,“ sagde Tantrivv senere ved Fro-
kosten til Pratt, Kjældermefieren. Som vi
vide, havde hun seet sig om i Rom. Det
var ellers en Særegenhed hos hende, at hun
ikke paa nogen Maade vilde kalde Cafaubon
andet, end „Deres Herre“, naar hnn talte om
ham til de andre Tjenestefolk
Pratt lo. Han holdt meget as sin Herre,
men han kunde dog endnu bedre lide Tantripp.
Da Dorothea var kommen ud iHaven, tonede
hun endnu lidt under den nærmeste Række
Tro-en som hun engang tidligere havde gjort,
skjøndt af en ganske anden Grund. Dengang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
