Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - XLVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
268
for ham, som om han fandt den mageligft- og
at han baade talte og hørte efter med Ansigtet
nedboiet paa den Maade. Hun gik derfor ind
tLyfthuset og sagde: „Her er jeg, Edwardz
jeg er rede.“
Han lagde ikke Mærke dertil, og hun troede,
at han sov fast. Hun lagde Haanden paa hans
Skulder og gjentog: „Jeg er redei“ Men des-
uagtet forblev han Ubevægelig, og med en plud-
selig forvirret Frygt bøiede hun fig ned til
ham, tog hans Floielshue af og lænede sin Kind
til hans Hoved, idet hun bekymret raabte:
„Vogn op, Kjære, vaagn op! Hør mig. Jeg
er kommen for at svare.“
Men Dorothea fik aldrig givet ham sit Svar.
Senere paa Dagen sad Lydgate ved hendes
Seng; hun talte vildt om, hvad der Nat-
ten iforveien havde beskjæftiget hendes Tanker.
Hun kjendte ham og kaldte ham ved Navn,
men shntes at- finde det i sin Orden, at hun
skulde forklare ham Alt, og atter og atter bad
han ham om at bringe hendes Mand denne
Forklaring.
„Siig ham, at jeg snart vil komme til ham;
jeg er villig til at give ham mit Løfte. Det
oar kan saa forfærdeligt at tænke derpaa — det
har gjort mig syg — ikke meget syg. Jeg vil
snart blive bedre. Gaae og siig ham det.“
Men hendes Mand skulde aldrig mere høre
Noget paa denne Jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
