Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog. Den døde Haand - LIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
313„
At sige, at Mr. Rasfled var noget ophidset,
vilde kun være det Samme som at sige, at det
var Aften. Caleb Garth kunde see, at Mr.
Bukstrode et Øieblik var i Tvivl om, hvor-
ledes han skulde forholde sig, men det endte med,
at han koldt rakte Rasfles Haanden og sagde: -
„Jeg ventede rigtignok ikke at see Dem paa
denne asfidesliggende Gaard.“
„Den tilhører en Stedson as mig,“ sagde
Rassles, der rettede sig, idet han antog en hav-
modig Mine. ,;Jeg har været her tidligere
for at besøge ham. Det overrasket mig imid-
lertid ikke at see Dig, gamle Kammerat, da jeg
har faaet sat i et Brev fra Dig. Men det er
dog meget heldigt, at jeg mødte Dig, sor jeg
bryder mig ikke om at tale med min Stedsøn;
han er ikke kjærlig, og nu er desuden hans
stakkels Moder død. Naar jeg skal sige Sand-
heden, er jeg kommen af Kjærlighed til Dig,
Nick; jeg er kommen for at saae din Adresse
sor — see her !“ Rasfles trak et krøllet Stykke
Papir op af Lommen.
Næsten ethvert andet Menneske end Cakeb
Garth kunde hade følt sig stiftet til at blive
sor at erfare saa meget som muligt om en
Mand, hvis Bekjendtskab med Vulstrode syntes
at vise, at der var Forhold i Banquierens Liv,
som vare ulig Alt, hvad der vidstes om ham i
Middlemarch, og derfor maatte have saameget as
ea Hemmeligheds Natur, at de nok vare istand
til at pine Rysgjerrighedem Men Caleb Garth
havde sine Særegenheder3 visse menneskelige Til-
baieligheder, som nceften Alle dele, kjendte han
“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
