Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjette Bog.
Enten og Hustru-n.
Fireoghalvtredsindstyvende Kapitelll
s Hiln smukke Morgen, da Høstakkene ud-
fendte deres Duft paa Stone Court, fom om
Me. Naffles var en Gjæst, der var den finefte
Virak værd, havde Dorothea paany ovslaaet
sin Bolig paa Lowick Manor. Efter et Ophold
af tre Maaneder var Freshitt blevet hende noget
trættende, hun kunde ikke holde ud at sidde flere
Timer ad Gangen med Hænderne i Skjødet og
henrykt stirre paa den Lille, og at være i dette
vigtige Barns Nærhed uden at lægge Mærke
til det, var en Opførsel, som ikke kunde
gaae an for en barnløs Søster. Dorolhea
vilde med Glæde have baaret „den lille Dreng-
hvig det havde været nødvendigt, og hun vilde have
elsket ham saameget høiere derfor; men for en
Tante, der ikke betragter sin lille Neveu som
en Afgud og ikke har Andet at gjøre end at
beundre ham, kan hans Opførsel let blive eeng-
fvrmig, og Jutereosen ved at iagttage ham
Udtømt.
jk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
