Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
16
„De er meget god,“ sagde Will opirret. „Nei,
jeg bryder mig itke om det. Det er ikke meget
trøstende at have et Billede, der ligner En selv.
Det vilde være bedre, om Andre ønskede at eie detl“
„Jeg troede, at De gjerne vilde stede om
hendes Minde — jeg tænkte —“ Dorothea
standsede pludseligt med en Følelse as, at det
var bedst ikke at gaae dybere ind paa Tante
Julies Historie. „De kunde dog vist lide at
have Portraitet som en Familieerindring.“
„Hvorsor skulde jeg have det, naar jeg slet
ikke har Andet? En Mand, der knn eier en
Vadscek til at have alle sine Eiendele i, maa
beholde sine Erindringer i Hovedet.“
Will tænkte ikke over, hvad han sagde, han
vilde kun give sin Ærgrelse Luft; thi det var
næsten for meget at faae sin Bedstemoders
Portrait tiibndt i det Øieblik Men for Dom-
thea laa der en bitter Jroni i Ordene. Hun
reiste sig og sagde med et Anstrøg as Harme
saavelsom as Stolthed:
„De er den lykkeligste as os To, Mr. Ladis-
lam, ved Jntet at eie.“
Will saae forundret op. Der laa ligesom
en Afstedigelse i Tonen; han reiste sig sra sin
hvilende Stilling og gik lidt henimod hende-
Deres Øine mødtes med en forunderlig spør-
gende Alvor. Der var Noget, som fjer-
nede deres Sjæle sra hinanden, og den Ene
vidste ikke, hvad den Andens gjemte. Will
havdeiVirkeligheden aldrig anseet sig for beret-
tiget til at kunne gjøre Fordring paa noget as
den Formue, Dorothea havde arvet, og en heel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
