Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
32
mig. Det vil væreeti god Leeiioa for ham, og
det skal vcere gjort i fem Minuter.“
„Rorisensk“ sagde Caleb paa sin meest by-
dende Maade. „Jeg vil selv gaae hen og tale
Folkene tilrette- Det er Altsammen reen Uvi-
denhed; der maa væreAndre“„ som have sat dem
det i Hovedet. De stakkels Mennesker have ikke
bedre Forstand.“
„Saa vil jeg oaae med Dem,“ sagde Fred.
„Nei, nei. Bliv, hvor Du er. Jeg trænger
ikke til dit unge, hidsige Blod, men skal nok
sørge for mig selv-“
Caleb, der var en kraftig og modig Mand,
gik nu hen til Arbeiderne, der stode i en
Klynge, og begyndte paa sin stadige og rolige
Maade at forestille dem, hvilken Uret de havde
begaaet, og hvor let de kunde komme i Ulykke
derfor-. Det lykkedes han tilfidftsaa nogenlunde
at overbevise dem om, at Jernbanerne ikke vare
noget faa Siemt, som de havde troet, og faae dem
til at love, at de ikke oftere vilde lægge Jern-
banearbeiderne Hindringer i Veien, da han i
saa Tilfælde lovede, ak de ikke denne Gang
skulde blive anklagede for Øvrighed-en og blive
straffede for deres Handling. Da dette var
gjort, skyndte han sig tilbage til Fred, der var
fulgt efter ham og stod vev Leddet for at see,
hvad der foregik.
De toge fat paa Arbeider, og Fred hjalp
kraftigt til. Hans Humeur var blevet bedre,
og han lo hjerteligt, da han gled paa den fag-
tige Jord og tilfmndfkede fine fine Sommer-
beenklceder. Var det hans heldige Angreb, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
